6. september 2015

02.03.97

Som alle andre vil jeg hurtigt introducere mig:

Jeg hedder AmandaEmma og jeg elsker litteratur - deraf navnet Lille Frøken Litteratur. Jeg har en engelsk blog kaldet Little Miss Reader men da jeg gerne vil have mere kontakt med den danske forlagsverden har jeg besluttet at opstarte en blog på dansk.

I marts fyldte jeg 18 og for et par dage siden, d. 1. september, startede jeg på Litteraturvidenskab på Odense Universitet. Mit liv er primært fyldt med bøger, min kæreste og min familie. Når det kommer til interesser, bortset fra bøger, kan jeg godt lide at lave mad, bage, skrive og synge. Ikke at jeg gør så meget ud af de andre interesser men de er der da!
Jeg håber at arbejde indenfor forlagsverdenen men jeg kan også se mig selv som bibliotekar eller engelsk lærer i folkeskolen.

Bloggen vil nok i starten bestå primært af anmeldelser men jeg vil prøve at tilføje andre ting hen ad vejen. Mit fokus indtil nu har været min engelske blog og jeg vil forsøge at finde en balance gang mellem de to, og forhåbentligt hurtigt.

Jeg glæder mig til at komme ind i det danske bog blogger samfund da jeg er utrolig glad for det 'globale' hvis man kan kalde det det.

Inden jeg slutter vil jeg lige kommentere min titel på dette post: jeg er igang med min første rigtige historie, eller rettere sagt prøver jeg at skrive om noget jeg kender og derfor har jeg valgt mit eget liv. Af en eller anden årsag synes jeg det er meget poetisk at bruge tal eller datoer og derfor har jeg valgt min egen fødselsdato da det jo er den dag som definerer mig så at sige. Det er begyndelsen på enden.

Follow my blog with Bloglovin

Ingen kommentarer:

Send en kommentar