Månedens bogklub bog er, eller var, Lolita af Vladimir Nabokov. Jeg tøvede meget med at gå igang da pædofili er et tema, men forunderligt nok er begyndelsen utrolig poetisk. Da jeg havde læst det første stykke igennem 10 gange, og stadig er helt vild med det, synes jeg at i også skal have glæde af det.
Lolita, light of my life, fire of my loins. My sin, my soul. Lo-lee-ta: the tip of the tongue taking a trip of three steps down the palate to tap, at three, on the teeth, Lo. Lee. Ta.
She was Lo, plain Lo, in the morning, standing four feet ten in one sock. She was Lola in slacks. She was Dolly at school. She was Dolores on the dotted line. But in my arms she was always Lolita.
Jeg regner med at skrive en anmeldelse eller diskussion af Lolita når jeg engang har læst den færdig så jeg vil ikke gå for meget i detaljer. Jeg er omkring 200 sider inde i den og indtil omkring side 150 synes jeg ikke den var særlig forargende - i hvert fald ikke så meget som jeg havde forventet. Den har så taget en meget surrealistisk drejning så nu er vi ved det ubehagelige punkt som alle taler om!
Jeg havde håbet at det smukke, poetiske sprog som Nabokov bruger i det første stykke af bogen ville fortsætte hele bogen igennem. Det gør det dog ikke så jeg ved egentlig ikke hvad jeg læser den for i øjeblikket.
Jeg har meget ambivalente følelser omkring Lolita - både karakteren og bogen - men det skal i nok høre mere om engang i næste uge!
Jeg håber i har fundet disse linjer af Lolita lige så smukke som jeg har og måske er blevet inspirerede til at læse denne forargende bog. Man ved jo aldrig.
Indtil næste gang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar