1. december 2015

Måneden der gik, november


November måned har været en lidt speciel måned for mig. Jeg traf en meget stor beslutning om at stoppe på universitetet, jeg blev anmelder for en del danske forlag, jeg begyndte at synge igen og jeg fandt en lokal læsekreds! Det har været én stor bunke af både op- og nedture men jeg er kommet helskindet igennem det og jeg ser nu frem til en dejlig julemåned. 
Selvom jeg fik en masse fritid foræret fik jeg ikke læst så meget som jeg ville, jeg er dog glad for at min 'bøger til anmeldelse'-sbunke er blevet mindre denne måned efter at jeg fik læst og anmeldt en stor stak! 

Til hvad vi egentlig er her for; jeg fik læst 9 bøger denne måned og 550-600 sider i Dublin som jeg håber at kunne færdiggøre inden for de næste par dage så i kan forvente en anmeldelse en gang i næste uge! 
  1. Oder af Horats 
  2. Alt eller intet af Nicola Yoon ★ (anmeldelse)
  3. Lolita af Vladimir Nabokov ★ (anmeldelse)
  4. Fight Club af Chuck Palaniuk 
  5. Cloud 9 af Alex Campbell ★ (anmeldelse på engelsk)
  6. Lily and the Christmas Wish af Keris Stainton ★ (anmeldelse kommer, dog på engelsk)
  7. Anything That isn't This af Chris Priestly ★ (anmeldelse på engelsk)
  8. I nærheden af Peter Hugge ★ (anmeldelse)
  9. Drømmen, englen og brevet (The Christmas Box, #1) ★ af Richard Paul Evans
Jeg kom igennem et par julebøger og selvom jeg var en smule skuffet over Drømmen, englen og brevet synes jeg stadig den er god til juletiden! Lily and the Christmas Wish er dog en bog jeg kommer til at anbefale alle omkring juletid og købe som julegaver eller adventsgaver til familien!
I november læste jeg også min første novellesamling i år, det tror jeg i hvert fald, uanset hvad, er det i hvert fald den første novellesamling jeg nogensinde har været glad for!

Med hensyn til noveller, kortromaner, børnebøger og andet kortere litteratur læste jeg 2 forskellige værker; 
  1. The Midnight Hour af Andrea L. Wells ★ (anmeldelse på engelsk)
  2. Tales from Christmas Wood af Suzy Senior 
Tales from Christmas Wood er fuld af smukke illustrationer som i den grad fik mig i julehumør! Det er simpelthen sådan en sød fortælling!
The Midnight Hour er en forhistorie til en af de bedste bøger jeg har læst i år, nemlig The Violet Hour. Det er en paranormal serie, som jeg normalt ikke er til, men romancen i serien, eller i hvert fald i den første bog, er fantastisk! 



og vi ser fremad mod december
Jeg ser virkelig frem til en masse hygge i december! Te hver eneste dag, i store mængder, specielt min julekalender med te i! Jeg glæder mig til at læse en masse julefortællinger, høre julesange og gå rundt i mit julede tøj!
December er nok min yndlingsmåned, jul min yndlingshøjtid og selvom det er en travl måned er den stadig fantastisk!

Med hensyn til hvad jeg har tænkt mig at læse i december bliver det nok alt efter hvad jeg lige har lyst til. Jeg håber dog jeg får læst et nyt værk af Austen eller genlæser Pride and Prejudice. Jeg regner også med at få læst Dublin færdig! Jeg plejer dog at læse næsten udelukkende klassikere i julemåneden!
Når det kommer til bøger jeg har modtaget til anmeldelse tager jeg muligvis en pause fra det alt efter humøret - jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at presse mig selv til at læse noget jeg ikke er i humør til i december!

Jeg har dog også lavet en liste over 25 fortællinger, som jeg har tænkt mig at læse i løbet af december som en lille litterær julekalender! I kan læse mere om det her.

Glædelig 1. december! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar