Klassiske begyndelser; Nineteen Eighty-Four af George Orwell

Nineteen Eighty-Four af George Orwell har altid forundret mig. Jeg har kun hørt fantastiske ting om bogen, men alligevel havde jeg ingen idé om hvad jeg egentlig gik ind til - bortset fra 'Big Brother is always watching'.
På baggrund af alle disse forbløffende anmeldelser og den mystik som stadig omkredsede bogen gik jeg i gang med den. Jeg kan nu, 234 sider inde i bogen sige; at den ikke er som forventet - selvom jeg ikke ved hvad jeg egentlig havde forventet.

Bogen starter med denne paragraf;

It was a bright cold day in April, and the clocks were striking thirteen. Winston Smith, his chin nuzzled into his breast in an effort to escape the vile wind, slipped through the glass doors of Victory Mansions, though not quickly enough to prevent a swirl of gritty dust from entering along with him. 

Denne begyndelse er ikke nær så poetisk som Lolita og ikke nær så fængende, men den passer til historien. Atmosfæren i begyndelsen sætter tonen for resten af bogen, men den er ikke videre uforglemmelig.
Jeg var meget tilfreds med de første par kapitler men indtil videre har resten ikke nået mine forventninger. Jeg havde forventet en dystopi ala Brave New World og jeg har fået en dystopi ala Divergent, Hunger Games eller Matched for den sags skyld. Jeg havde ikke forventet at det skulle handle om et forhold, eller at dette forhold skulle fylde så stor en del af bogen. Jeg er ikke videre interesseret i det aspekt af bogen og indtil videre synes jeg klart at vi kan være foruden!
Så en smule skuffet er jeg da indtil videre, og dog - men det vil jeg tale mere om i min anmeldelse!

Jeg er forhåbentlig nået til 'oprørs-fasen', som der jo er i de fleste dystopier, og jeg håber at den forbløffer mig eller i det mindste tager fokus væk fra det meget omtalte forhold.

Nineteen Eighty-Four minder mig om en bog jeg læste sidste år kaldet Anything That Isn't This af Chris Priestly, jeg gætter på at inspiration til den førnævnte bog kommer fra Nineteen Eighty-Four og selvom jeg foretrækker Nineteen Eighty-Four indtil videre så minder de utrolig meget om hinanden. Anything That Isn't This burde pitches som '1984 for de unge'.