31. marts 2016

Måneden der gik, marts

KRUS FRA SOCIETY6

Endnu en måned er kommet og gået og vi er nu 1/4 gennem året! Marts har været en lidt speciel måned for mig; jeg har modtaget utrolig mange bøger, jeg har læst en masse - men den sidste uges tid har jeg ikke købt nogen bøger eller læst en eneste bog.

I marts
  • Modtog jeg min første OwlCrate
  • Fyldte jeg 19 og havde en fantastisk fødselsdag 'i litteraturens tegn'
  • Blev min lillebror konfirmeret
  • Blev jeg en 'bullet journaler' - jeg elsker mine bullet journals!
  • Blev mine bøger organiseret efter farve og ligner nu en utrolig farverig regnbue! 
  • Færdiglæste jeg 3 serier
  • Læste jeg 9 bøger
  • Deltog jeg i Slay That Series, som er et læsemarathon som handler om at færdiglæse eller 'slagte' serier! Det var utrolig succesfuldt og jeg blev færdig med 3 serier (1468 sider)

Jeg læste....
Som sagt læste jeg 9 bøger, og jeg håber stadig at jeg når at læse A Clockwork Orange færdig i løbet af idag så jeg kommer op på 10 bøger! Indtil videre har jeg dog læst disse 9 bøger eller 3366 sider.

  1. Skammerens datter 1+2 (Skammerserien, #1-2) af Lene Kaaberbøl 
  2. Stillidsen af Donna Tartt ★.5
  3. Skammerens datter 3+4 (Skammerserien, #3-4) af Lene Kaaberbøl ★.5
  4. Sølvhesten (Historien om Katriona, #1) af Lene Kaaberbøl 
  5. Hermelinen (Historien om Katriona, #2) af Lene Kaaberbøl 
  6. Isfuglen (Historien om Katriona, #3) af Lene Kaaberbøl 
  7. Sense and Sensibility af Jane Austen 
  8. The Wondrous and the Wicked (The Dispossessed, #3) af Page Morgan 
  9. Januar (Calendar Girl, #1) af Audrey Carlan ★.5
Selvom jeg ikke har givet en eneste bog 5 stjerner havde jeg en utrolig god måned når det kommer til bøger! Jeg er helt vild med Lene Kaaberbøl og jeg har nu kun én ulæst bog, skrevet af hende, tilbage på min reol. Jeg ejer ikke alle hendes bøger, endnu, men jeg har nu en god portion. 

Som man kan se læste jeg Stillidsen af Donna Tartt, det var en af de 12 bøger min kæreste har udvalgt fra mine hylder som jeg skal læse i løbet af 2016, og jeg var ikke videre begejstret. Jeg har set meget frem til at læse den og jeg var da også opslugt af de første 100 sider men det gik hurtigt ned af bakke. For at være ærlig er jeg overrasket over at jeg blev færdig med den. 

Jeg læste også en enkelt graphic novel denne måned og det var Nimona af Noelle Stevenson. Jeg ville gerne have gemt den til Dewey's 24-hour readathon som finder sted d.23-24 april. Jeg læste den dog i fredags og jeg ELSKEDE DEN! Det er nok den bedste graphic novel jeg nogensinde har læst og jeg skal i hvert fald have købt et eksemplar snarest! 


De litterære mål
Jeg har en god portion litterære mål for 2016 og jeg synes da selv at det går ret godt! 

  • Jeg har efterhånden færdiglæst 9 serier og mit mål var 7-10 for hele året! 
  • Et andet mål var at læse (meget) mindre YA og, selvom jeg har læst 14 ungdomsbøger, har jeg læst 10 'voksen'-bøger, et par middle grade og en enkelt new adult bog! Jeg har dog givet 9 ud af de 14 ungdomsbøger 4 stjerner og 2 5 stjerner! Grunden til det mål var egentlig at jeg ikke var særlig imponeret over de ungdomsbøger jeg læste og jeg kan leve med 11 ud af 14 som har fået en høj rating! 
  • Jeg har genlæst 2 bøger ud af 5! Og selvom den ene er en børnebog synes jeg stadig det går fint! 
  • Jeg har læst 17 bøger fra mine reoler ud af 28 så det er i den grad en forbedring i forhold til sidste år! Mit mål er dog 50 og jeg er ikke sikker på at jeg kan nå mit mål.. 
  • Jeg har læst 5 klassikere mod mit mål af 10 så jeg er halvvejs 3 måneder før tid! 
  • Selvom jeg ikke har lyttet til lydbøger - eller lyttet nogen til ende - siden januar er jeg stadig oppe på 4 mod mit mål af 12 så jeg klarer mig fint!
Jeg synes ærlig talt at det går ret godt! 


Nyt på reolen
Altså, jeg nævnte jo at jeg havde modtaget mange bøger, og det har jeg også. Hele 25! Jeg har i det mindste været igennem mine reoler og fjernet 15 ulæste bøger som jeg ikke kommer til at læse. Så teknisk set har jeg kun tilføjet 10 nye bøger, ikke?


Da jeg hørte om Arnold Buscks nye byttebogs koncept blev jeg helt vildt glad! Jeg ved at der er mange butikker i USA som har lignende koncepter og 'little free libraries' rundt omkring og vi har ikke rigtig noget af det herhjemme. Det blev i hvert fald endnu bedre da jeg hørte at man kunne aflevere en bog d. 1 marts og få 50% på en ny bog! Jeg udnyttede selvfølgelig tilbuddet og kom derfra med 5 bøger.. Jeg giver deres bogudsalg skylden!


Min boglige fødselsdagshøst er også 5 bøger! Jeg besøgte Politikens Boghal dagen efter min fødselsdag og, selvom jeg endnu ikke har læst en eneste af dem, ser jeg frem til at fordybe mig i hver eneste af dem! 

Kindred Spirits, den lille bog på toppen, er en ny novelle af Rainbow Rowell som jeg er helt vild med. Jeg gemmer også den til Dewey's læsemaraton men det er skam svært! Vi bestilte den hjem fra book depository fordi den kun er tilgængelig i England. 


Jeg gik måske lidt over gevind.. Jeg var en tur forbi vores store genbrugsbutik her i Esbjerg og jeg udnyttede Arnold Buscks bogudsalg endnu en gang. Jeg kom endda også derfra med en byttebog! 


Jeg fik hele Little Women serien af min far - og de nederste 4 er modtaget til anmeldelse! Jeg kan næsten ikke vente med at læse dem! 


Den sidste tilføjelse, i denne måned, er The Serpent King af Jeff Zentner som jeg modtog i min OwlCrate

1 kommentar:

  1. Hvor lyder det virkelig til at have været en god bogmåned - endda på trods af, at du havde en uges tid, hvor du ikke læste. Du er jo i hvert fald nået igennem en del bøger, og tilføjet virkelig mange skønne bøger til din samling :) Forresten fedt at du også er startet på bullet journaling - det er jeg nemlig også selv i marts :)

    SvarSlet