Viser opslag med etiketten Anbefalinger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Anbefalinger. Vis alle opslag

31. december 2015

Året der gik, 2015

2015 har været et år fyldt med forandringer og nye oplevelser! Jeg er så beæret over alle de vidunderlige personer som jeg har fået lov til at møde i år, jeg er rørt til tårer over alle de muligheder jeg er blevet givet og jeg er bare ovenud lykkelig for at få hjælp til at finde ud af hvem jeg egentlig vil være! 2015 har været et år fuldt af op og nedture og jeg er kommet helskindet ud på den anden side.
2015 har været en bunke milesten! Jeg fyldte 18, jeg blev student, jeg blev anmelder for danske forlag og mig og min kæreste havde 3 års dag.

Men nu til det litterære;

I 2015 læste jeg hele 130 bøger, 32 børnebøger og noveller og hele 3 graphic novels. I er velkomne til at se den fulde liste her. Jeg hørte en hel bunke lydbøger og mange af dem er helt klart nye favoritter! Ifølge goodreads har jeg læst 43.487 sider i løbet af året, og det er da ikke helt skidt! De bedste bøger jeg har læst i 2015 er dog;
  • A Court of Thorns and Roses (A Court of Thorns and Roses, #1) af Sarah J. Maas
  • Læserne i Broken Wheel anbefaler af Katarina Bivald
  • Finding Audrey af Sophie Kinsella
  • I nærheden af Peter Hugge
  • All of the Above af James Dawson
  • You (You, #1) af Caroline Kepnes
  • A Room of One's Own af Virginia Woolf
  • If You Find This Letter af Hannah Brencher 

Den længste bog jeg læste var A Game of Thrones (A Song of Ice and Fire, #1) af George R.R. Martin på hele 780 sider. Den korteste bog, med kun 94 sider, var The Pearl af John Steinbeck. 

Skuffelser og overraskelser var der også en del af i løbet af året. De bøger som skuffede mig mest var nok Belzhar af Meg Wolitzer og 99 Days af Katie Cotugno. Den største overraskelse må være Udvælgelsen (The Selection, #1) af Kiera Cass da jeg elskede den! 

Nogle ting som skete i 2015 som jeg er specielt stolt af er; 
  • Jeg modtog min første 'proof'-copy! Den er endda også signeret af forfatteren! 
  • Jeg modtog også min allerførste fysiske ARC (advance reading copy)
  • I 2015 opnåede jeg 100 følgere på google+
  • Jeg opnåede også hele 1000 følgere på Instagram
  • Jeg modtog også de allerførste fysiske anmeldelseseksemplarer fra danske forlag
Årets bogforum var desværre ikke en realitet men forhåbentligt er 3 gang lykkens gang! Jeg vil så gerne til næste års bogforum! 

Det var mit læseår i 2015, hvordan ser jeres ud? 

14. december 2015

Anbefalinger og forslag til din julelæsning


Som jeg meddelte i november måned har jeg en liste over 25 julefortællinger, som jeg læser igennem december som en lille litterær julekalender. I kan finde en komplet liste over de 25 julefortællinger her, nogle bliver dog også nævnt her. Jeg har en hel bunke julefortællinger som jeg stadig ikke har læst, men stadig vil dele med jer, og en bunke som jeg har læst og elsker!


Dash & Lily's Book of Dares af Rachel Cohn og David Levithan
For et par år siden hørte jeg om Dash & Lily's Book of Dares og umiddelbart viste jeg ikke at det er en perfekt jule- eller vinterbog, men jeg vidste at der var en form for 'skattejagt' i bogen. Lily efterlader en bog med udfordringer i hendes lokale boghandel, Dash finder den og beslutter at tage disse udfordringer samt efterlade nogen til Lily - sådan fortsætter bogen i korte træk. Foruden udfordringerne er der kærlighed og masser af sne! Det er nok en af de sødeste fortællinger jeg nogensinde har læst!
Selv nu, et par år efter, længes jeg efter at læse den igen og derfor anbefaler jeg alle som er fan af ungdomsbøger at læse den! I vil ikke fortryde det. 


My True Love Gave to Me
Selvom jeg ikke normalt læser antologier er jeg utrolig glad for My True Love Gave to Me af 12 forskellige forfattere til populære ungdomsbøger. Der er hele 12 små fortællinger som ikke hører sammen på nogen måde (I modsætning til Let it Snow)!.  Jeg læste den sidste år og var i den grad imponeret selvom noveller ikke rigtig er mig, de er dog alle sammen utroligt søde! 


Let it Snow af John Green, Lauren Myracle & Maureen Johnson
Jeg læste Let it Snow tilbage i 2012 hvor jeg simpelthen ikke kunne få nok. Det er 3, længere, forbundede noveller som finder sted under en snestorm (eller lignende, uanset hvad er der sne i overflod). Igen, søde julefortællinger som i den grad vil få dig i julehumør!


Landline af Rainbow Rowell
Landline udkom sidste år i september, mener jeg, og hvis jeg havde haft viljestyrken til det havde jeg ventet med at læse den indtil november eller december. Landline foregår i julesæsonen, det er en voksenbog omkring et ægteskab og det at finde sig selv og hinanden igen. Jeg åd bogen råt, selvom den har noget magisk realisme over sig er det en fantastisk bog! 
Jeg anbefaler også Fangirl af Rainbow Rowell, jeg kan ikke huske hvor meget af den, som egentlig foregår i julesæsonen eller om det bare er mig, som associere den med jul fordi jeg læste den i december 2013.


A Christmas Feast and other stories af Katie Fforde
Jeg har endnu en novellesamling at dele med jer! Jeg vidste ikke engang at jeg kunne lide novellesamlinger, men det kan jeg åbenbart. Sidste år udgav Katie Fforde en kollektion af julefortællinger som hedder A Christmas Feast and other stories og, ligesom Landline, åd jeg den råt. Den er fuld af små julede og romantiske fortællinger som får dig til at smile. Jeg har endnu ikke hørt nogen herhjemme snakke om den, og jeg synes virkelig at den burde være mere populær!


Cold Feet at Christmas Debbie Johnson
Jeg er overrasket over hvor mange julebøger jeg egentlig har læst og kan lide! Jeg har nemlig endnu én. Sidste år læste jeg Cold Feet at Christmas som jeg gætter på, falder under genren 'chicklit'. Jeg grinte utrolig højt under læsningen af den pågældende bog og jeg håber at andre kan have samme oplevelse. En brud får kolde fødder og stikker af fra sit bryllup, hun ender med at løbe hen til en hytte hvor hun så bliver sneet inde sammen med en lækker mand/fyr. 


Lily and the Christmas Wish af Keris Stainton
Elskede den, elskede den, elskede den. Alle borgere i byen skal skrive deres juleønske på et gavemærkat og binde den fast til byens juletræ, en storm begynder og på mystisk vis er ønskerne gået i opfyldelse - men ikke for dem, som ønskede ønsket. Alle ønsker går altså i opfyldelse, men for en anden, og Lily skal rette op på dette.
Den er klart skrevet til et yngre publikum men den kan læses i alle aldre! 


The Kiss before Midnight af Sophie Pembroke
Når det kommer til efter-julelæsning kan jeg klart anbefale The Kiss before Midnight af Sophie Pembroke. Den er klart 'julet' men jeg mener den hælder mere over til nytår. Det er en kort roman som er virkelig, virkelig sød! 



Kortere fortællinger
Jeg har en række antologier mere, selvom jeg ikke har læst hver eneste historie i dem endnu er jeg sikker på at de er det værd!
Denne liste er dog en bunke antologier og enkelte fortællinger. 
  • 'Twas the Night before Christmas, redigeret af Rosemary Gray
  • A Christmas Carol and other Christmas Books af Charles Dickens
  • How the Grinch Stole Christmas af Dr. Seuss
  • Nøddeknækkeren af E.T.A. Hoffman
  • I I nærheden af Peter Hugge findes en novelle kaldet Jul i den gamle pornobutik. Det er en mere melankolsk og trist julefortælling men den anbefales!
  • Miss Muffet's Christmas Party af Samuel McCord Crothers. En lille pige bruger sin juleaften på at holde fest med hendes favoritter blandt litterære karakterer. Jeg har for nyligt læst den og var utrolig overrasket! Jul og bøger, hvad er der ikke at kunne lide?
  • Grantræet, Snedronningen, Den lille pige med svovlstikkerne osv. H.C. Andersen har en bunke julede fortællinger som man bliver nødt til at læse!  
  • Drømmen, englen og brevet af Richard Paul Evans


Endnu ikke læst
  • Cold Spell af Jackson Pearce genfortælling af Snedronningen af H.C. Andersen 
  • Vinter-eventyr af Karen Blixen
  • Juleønsket af Kenneth Bøgh Andersen
  • Polar-ekspressen af Chris van Allsburg
  • Juleeventyr (udgivet af Sesam)
  • Hercule Poirot's Christmas af Agatha Christie
  • Hvis du kan lide zombier så findes der en genfortælling af A Christmas Carol med zombier; I am Scrooge, A Zombie Story for Christmas af Adam Roberts


Andre bøger som får mig i julehumør!
  • Pride and Prejudice af Jane Austen
  • Harry Potter and the Philosopher's Stone af J.K. Rowling