Viser opslag med etiketten Mål. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mål. Vis alle opslag

18. februar 2016

Endnu et projekt, TBR jar


Jeg er virkelig god til at købe bøger, og virkelig dårlig til egentlig at læse disse bøger. Jeg får utrolig mange bøger til anmeldelse, både fra udlandet og Danmark i flere forskellige formater. Derudover er der selvfølgelig også lydbøger eller biblioteksbøger som lige fanger min opmærksomhed.
Mine egne bøger bliver gang på gang glemt eller overset og jeg er derfor begyndt at gå meget op i at læse de bøger jeg allerede ejer.


Et TBR jar er;
For jer, som ikke ved hvad et TBR jar er giver det egentlig sig selv. Det er en krukke - eller en anden form for beholder (i mit tilfælde en fin lille lanterne) som indeholder en masse stumper papir. Skrevet på disse stumper er ulæste bøger. Nogle vælger at skrive udfordringer som 'læs en bog med 500+ sider', 'læs en klassiker' eller lignende i stedet for titler på bøger. 

Idéen er at man så trækker en seddel fra krukken og det er så den bog du skal læse. Det er en utrolig smart måde at læse de bøger fra dine hylder som du måske har glemt eller er usikre omkring. Hvis du vælger at læse en bog som du så senere trækker smider du selvfølgelig bare papiret ud.  

Nogle laver nogle regler som fx; hvis man trækker en bog man ikke har lyst til at læse, så kan man sætte et kryds og lægge den ned igen - men næste gang så skal man læse den! 
Andre giver konsekvenser som at hvis man ikke vil læse bogen (med eller uden kryds) så skal man skille sig af med den osv. 
Jeg har ikke tænkt mig at lave nogen konsekvenser eller regler, men jeg skal i det mindste give bogen jeg trækker en chance! Og hvis jeg kan mærke at det er en bog som ikke lige siger mig noget i øjeblikket så trækker jeg en ny bog, og hvis det er en bog jeg ved jeg ikke kommer til at læse så bliver den lagt i doneringsstakken. Så nemt er det, i hvert fald for mig. 



Already doing it
Read my books eller 'read my shelf' er en af mine største mål for året, og ved hjælp af libib holder jeg styr på hvor mange bøger der egentlig er ulæste på mine hylder.
Ved hjælp af dette spreadsheet som jeg fandt sidste måned holder jeg styr på hvor mange bøger jeg skal læse fra mine hylder hver måned for at nå mit mål og også hvor mange jeg så får læst.
Jeg har også en liste over 12 bøger som jeg skal have læst inden året er ovre.

Mit problem er dog at jeg har utrolig svært ved at beslutte mig - skal det være en klassiker eller en nyere bog? Skal det være en serie eller en standalone? YA eller voksen? Tyk eller tynd? osv. Jeg bruger tit timer på at vælge hvilken bog jeg skal læse og derfor er jeg begyndt at lave 'læsestakke'. Jeg har tænkt mig at lave et post omkring vigtigheden af en læsestak men jeg udvælger sådanset en bunke bøger - baseret på mine mål for året - som jeg så skal læse hver måned. Problemet er dog at jeg alt for hurtigt tager en ekstra bog fra anmelderstakken i stedet for en fra mine bogreoler. Det skal dette TBR jar sætte en stopper for!


Planen
Min plan er så, at jeg hver måned skal tage mindst én bog fra min fine lille 'krukke'. Jeg har allerede en liste hver måned over de bøger som udkommer den følgende måned, bogen fra listen min kæreste har lavet, samt en bogklub bog. Selvfølgelig overlapper disse kategorier en gang imellem og det er da helt fint! Men generelt er der en bog, hvis ikke flere, i hver kategori og måske skal det bare være en enkelt? 
Jeg skal til at prioritere mine egne bøger frem for bøgerne til anmeldelse! 

Selvfølgelig er det hele ikke planlagt endnu, for der skal da være plads til forandring eller ændringer i planer. Jeg har selvfølgelig også lavet dette TBR jar for at jeg nemt kan finde min næste bog i stedet for at bruge timer på at beslutte mig. 



Hvordan bestemmer i jer for hvilken bog i skal læse? Og hvordan holder i en fin balance mellem anmelder-bøger og bøger i selv har købt? 


3. januar 2016

Mål for det kommende år, 2016

Sidste år havde jeg ikke sat mig selv nogle mål eller givet mig selv nogle udfordringer. Og selvom jeg fik læst en masse synes jeg ikke at det var specielt interessant. Jeg synes udfordringer og mål er en utrolig god måde at prøve nye ting på og ja, udfordre sig selv selvfølgelig.

Mine mål og udfordringer er delt ind i 3 kategorier; litterære, blog og personlige. Jeg ser frem til et udfordrende år!




Læs 100 bøger
Det første mål er at læse 100 bøger. De sidste par år har jeg formået at læse over 100 så det burde jeg også kunne i år!

Bliv færdig med 7-10 serier
Næste mål er at blive færdig med en masse serier! Jeg er for det første ekstrem dårlig til at læse serier, når jeg endelig begynder på en serie bliver jeg heller aldrig færdig med den. Jeg har derfor en stor bunke serier som enten står helt ulæste eller hvor jeg mangler at læse et par stykker. I år skal det ændres!

Læs (meget) mindre YA 
Siden jeg blev anmelder har jeg holdt mig ret meget inden for YA og jeg føler at jeg er gået glip af en masse læseoplevelser på grund af det. YA-bøger minder utrolig meget om hinanden når man har læst for meget af det, og det er simpelthen sådan et punkt jeg er nået til. Jeg vil derfor skære ned på YA!

Genlæs 5 bøger 
Vi bliver tit opslugt af de nye bøger, det gør jeg i hvert fald, så de bøger man allerede har læst bliver egentlig bare stående på hylden. Jeg vil derfor genlæse en bunke bøger i år!

'Read my shelf'
Jeg er ret så god til at købe bøger, jeg er knap så god til rent faktisk at læse dem! I år vil jeg derfor læse fra mine egne hylder! Ikke at jeg ikke læser bøger til anmeldelse, lydbøger eller låner fra biblioteket men jeg vil gøre en stor indsats for at læse de bøger jeg allerede ejer.
Målet er at læse omkring 50-60 bøger som allerede står på mine hylder.

Min søde kæreste har udvalgt 12 bøger fra min bogreol som jeg skal læse i det kommende år. Listen ser således ud:
Januar - Us af David Nicholls
Februar -  White Queen af Gwyneth Jones
Marts - The Goldfinch af Donna Tartt
April - Carry On af Rainbow Rowell
Maj - Den gyldne nøgle (Nøglens vogtere, #1) af Lene Dybdahl
Juni - The Final Empire (Mistborn, #1) af Brandon Sanderson
Juli - The Well of Ascension (Mistborn, #2) af Brandon Sanderson
August - The Hero of Ages (Mistborn, #3) af Brandon Sanderson
September - Hul i hovedet af Nicole Boyne Rødtnes
Oktober - Flappers and Philosophers af F. Scott Fitzgerald
November - Three Little Words af Jessica Thompson
December - The Life and Adventures of Santa Claus af L. Frank Baum
Læs 10 klassikere
Jeg har opdaget en kærlighed til klassikere men alligevel vælger jeg andre bøger i stedet for. Jeg vil derfor læse mindst 10 klassikere i 2016! Jeg har også en '20 bøger før 20' liste som er fuld af bøger jeg gerne vil have læst inden jeg fylder 20 i marts 2017.

12 lydbøger
Jeg er rigtig glad for lydbøger og da jeg nu har et abonnement hos storytel i et helt år vil jeg udnytte det. Mit mål er derfor at lytte til mindst 1 lydbog om måneden - gerne mere.

Årlange læseoplevelser
I 2014 købte min far 365 stories til mig som er en forunderlig bog. Der er en historie til hver eneste dag i året, hver på 365 ord! I år vil jeg gerne læse denne bog! Jeg fejlede sidste år, så jeg prøver igen!
Jeg fik også købt The Happiness Project af Gretchen Rubin i starten af 2015 så jeg kan endelig få genlæst denne dejlige sag! Mit mål er at læse den et kapitel af gangen, da den er inddelt i 12 kapitler - altså 12 måneder.



Lav et nyt 'til anmeldelse'-spreadsheet - og brug det
Jeg har 99% styr på de bøger jeg har til anmeldelse, men da jeg får fra diverse forfattere, forlag og sider kan det hænde at nogen bliver glemt. Derfor vil jeg lave et nyt 'til anmeldelse'-spreadsheet i excel så jeg kan holde styr på alle bøgerne!

Opdatér og brug libib
Sidste år opdagede jeg en side kaldet libib.com. Det er lidt som goodreads, men der er mere fokus på dit hjemmebibliotek. Du scanner alle de bøger ind du har derhjemme og så kan du lave kategorier, markere dem som læst, give dem stjerner, anmelde dem osv. Det er en smart måde at holde styr på hvilke bøger man har og andre kan også se dine bøger - så hvis der skal gives gaver ved de hvilke de ikke skal købe.

Opdatér anmeldelses-arkivet jævnligt
Jeg er så dårlig til at huske at opdatere i mit arkiv af anmeldelser! Jeg vil rigtig gerne blive bedre til at opdatere og holde styr på det.

Få lavet visitkort
Jeg vil SÅ gerne have lavet visitkort så i år er året hvor jeg får det gjort! Måske i form af bogmærker?

Lav en ny 'blog-planner'
I sommers lavede jeg en såkaldt 'blog-planner' som jeg har været virkelig glad for. Da jeg nu har 2 blogs bliver jeg nødt til at have bedre styr på det hele.  Jeg er også ret så glad for kalendere!



Lær fransk
Mit helt store personlige mål er at lære fransk! Bare læseforståelse, jeg behøver ikke at kunne tale fransk. Jeg opdagede nemlig duolingo.com for et par måneder siden og det er simpelthen perfekt!

Drik mere vand
Hvert eneste år har jeg 'drik mere vand' på min liste, jeg håber snart jeg finder et godt trick!

Bliv mere organiseret
Jeg vil dedikere året til at blive bedre til at organisere mine ting. Fx libib til hjemmebiblioteket og at holde styr på anmeldelsesarkivet. Jeg har mange aspekter af mit liv jeg gerne vil have organiseret!

31. december 2015

Året der gik, 2015

2015 har været et år fyldt med forandringer og nye oplevelser! Jeg er så beæret over alle de vidunderlige personer som jeg har fået lov til at møde i år, jeg er rørt til tårer over alle de muligheder jeg er blevet givet og jeg er bare ovenud lykkelig for at få hjælp til at finde ud af hvem jeg egentlig vil være! 2015 har været et år fuldt af op og nedture og jeg er kommet helskindet ud på den anden side.
2015 har været en bunke milesten! Jeg fyldte 18, jeg blev student, jeg blev anmelder for danske forlag og mig og min kæreste havde 3 års dag.

Men nu til det litterære;

I 2015 læste jeg hele 130 bøger, 32 børnebøger og noveller og hele 3 graphic novels. I er velkomne til at se den fulde liste her. Jeg hørte en hel bunke lydbøger og mange af dem er helt klart nye favoritter! Ifølge goodreads har jeg læst 43.487 sider i løbet af året, og det er da ikke helt skidt! De bedste bøger jeg har læst i 2015 er dog;
  • A Court of Thorns and Roses (A Court of Thorns and Roses, #1) af Sarah J. Maas
  • Læserne i Broken Wheel anbefaler af Katarina Bivald
  • Finding Audrey af Sophie Kinsella
  • I nærheden af Peter Hugge
  • All of the Above af James Dawson
  • You (You, #1) af Caroline Kepnes
  • A Room of One's Own af Virginia Woolf
  • If You Find This Letter af Hannah Brencher 

Den længste bog jeg læste var A Game of Thrones (A Song of Ice and Fire, #1) af George R.R. Martin på hele 780 sider. Den korteste bog, med kun 94 sider, var The Pearl af John Steinbeck. 

Skuffelser og overraskelser var der også en del af i løbet af året. De bøger som skuffede mig mest var nok Belzhar af Meg Wolitzer og 99 Days af Katie Cotugno. Den største overraskelse må være Udvælgelsen (The Selection, #1) af Kiera Cass da jeg elskede den! 

Nogle ting som skete i 2015 som jeg er specielt stolt af er; 
  • Jeg modtog min første 'proof'-copy! Den er endda også signeret af forfatteren! 
  • Jeg modtog også min allerførste fysiske ARC (advance reading copy)
  • I 2015 opnåede jeg 100 følgere på google+
  • Jeg opnåede også hele 1000 følgere på Instagram
  • Jeg modtog også de allerførste fysiske anmeldelseseksemplarer fra danske forlag
Årets bogforum var desværre ikke en realitet men forhåbentligt er 3 gang lykkens gang! Jeg vil så gerne til næste års bogforum! 

Det var mit læseår i 2015, hvordan ser jeres ud?