19. maj 2016

Som i et spejl af Lise Lotte Frederiksen

Som i et spejl af Lise Lotte Frederiksen. Udgivet af Akademisk forlag i marts 2016. Modtaget til anmeldelse fra Lindhardt & Ringhof. 194 sider. Faglitteratur. 4.5 ud af 5 stjerner. 
Lad os starte med at snakke om omslaget, for jeg er vild med det! Det var i den grad det som fik min opmærksomhed i første omgang, men at det så er en faglitterær bog om skønlitteratur, ja, så måtte jeg altså bare læse den. Det ændrer dog ikke på at omslaget er et af de bedste, hvis ikke dét bedste, jeg har set når det kommer til faglitteratur.

Som i et spejl har fokus på 7 kvindeskikkelser i litteraturen;


Lise Lotte Frederiksen præsenterer disse 7 karakterer for os på en ny måde, som hverken er resumé eller litterær analyse. Det er en overraskende god læseoplevelse da det ikke føles tungt men oplivende og inspirerende.
Jeg har ladet den ligge på hylden siden jeg modtog den, da jeg har været bange for at blive skuffet. Jeg er tydeligvis vild med litteratur, og ja, bøger, i forhold til at jeg har startet en blog om det og jeg er også vild med at læse om litteratur men jeg er tit blevet skuffet af de bøger jeg har læst som fortæller om litteraturen. Og jeg er da en lille smule skuffet, men jeg er også forbløffet. De knap 200 sider var hurtigt læst og jeg sad tilbage med en yderst tilfreds følelse.

På bagsiden står der, at det ikke er nødvendigt at have læst de værker som Lise Lotte Frederiksen omtaler, men for mig tror jeg at det er nødvendigt. De kapitler jeg nød mest, og fik mest ud af, er dem som omhandler bøger jeg allerede har læst som Romeo og Julie, Stolthed og fordom og Mrs. Dalloway. Det bedste kapitel er dog, efter min mening, det om Elizabeth Bennet fra Stolthed og fordom af Jane Austen.

Normalt springer jeg over introduktioner, forord, indledninger og alt andet som ligger før bogen. Nogle gange går jeg tilbage og læser det, andre gange gør jeg ikke. Denne gang startede jeg med forordet og my oh my, det er nok et af de bedste forord jeg har læst. I de 6 sider som forordet varer er der mindst én markering, fra min side, på hver side. Noget som jeg må gemme og meget af det er noget jeg kan bruge i fremtidige indlæg. Jeg ville ønske forordet var længere, for det er egentlig en af de bedste dele af bogen. 
Indledningen er også en af de bedste jeg længe har læst, og jeg har da fundet mange faglitterære bøger om litteratur som jeg nu må have fingrene i - pga. denne indledning. 

Som i et spejl er utrolig lærerig uden at du egentlig føler dig uvidende. Der er mange ting som jeg selv er kommet frem til i min læsning og ting jeg selv har overvejet i forhold til litteraturen. Men i forhold til at vi alle læser forskelligt, tænker forskelligt og derfor når forskellige konklusioner er det lærerigt at se litteraturen fra et andet perspektiv. 
Der er dog også forfatterportrætter i hvert kapitel og jeg lærte lidt af hvert! Selvom jeg har læst lidt forskelligt af Herman Bang og har arbejdet med ham i gymnasiet læste jeg aldrig at han var opvokset på Als. Jeg ved ikke hvorfor lige præcis den detalje har sat sig fast, men det har den altså! 

Derudover er jeg vild med Lise Lotte Frederiksens skrivestil og beskrivelser! Jeg ville ønske flere faglitterære forfattere skrev så fængslende og interessant! Måske er det bare litteraturen der taler. Jeg har dog læst denne sætning over og over igen; 


Blækket, der trænger ned i papiret og bliver til hendes flyvende, miniatureskrift er sanseligt udfordrende på en helt anden måde end vores usexede computerskrevne prints.  
Som i et spejl af Lise Lotte Frederiksen, s. 64
På en eller anden måde har hun formået at skrive smukt, beskrivende, fængslende og nytænkende. Jeg mener 'usexede computerskrevne prints' jeg havde ikke regnet med at skulle læse sådan en sætning, nogensinde. Men det er jo sandt. Det var mere specielt dengang at bøgerne var håndskrevne, i hvert fald i første omgang, og du ikke bare kunne trykke 'print'. Masseproduktion er da usexet, men jeg har aldrig brugt det ord, selvom det egentlig er perfekt til at udtrykke det. Helt klart nytænkende!

Jeg er også vild med hendes formulering af Austens værker; de er komprimerede og fortættede som boullionterninger. Endnu en gang en perfekt beskrivelse som jeg ikke har formuleret på den måde. Jeg er vild med det!
Til sidst i denne omgang ros vil jeg nævne hendes beskrivelse af Karl i kapitlet om Ida Brandt (Ludvigsbakke)

Hvis han levede i dag, ville han uden tvivl fylde sin Facebook-profil med billeder af madretter!
Som i et spejl af Lise Lotte Frederiksen, s. 78 
Det er helt klart ikke din gængse faglitterære bog! Jeg var egentlig overbevist om at hun var yngre på grund af hendes skrivestil. Jeg elsker at hun gør det så moderne og ungdommeligt, helt klart en uforglemmelig bog.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar