Udvalgte noveller af Fay Weldon

Udvalgte noveller af Fay Weldon. Udgivet af Lindhardt & Ringhof i maj 2016. Modtaget til anmeldelse fra forlaget. Orig. titel; Mischief. Orig. udgivet i 2015. Voksen, skønlitteratur, novellesamling.sider.  4 ud af 5 stjerner. 

Novellesamlinger er en finurlig størrelse for mig, for jeg ville ønske at jeg satte mere pris på dem! Jeg har en hel bunke på mine hylder og endnu flere jeg gerne vil købe. Problemet er dog at jeg ikke rigtig får dem læst og når jeg endelig gør bliver jeg for det meste skuffet. Og det er egentlig også tilfældet her. 

Den eneste novellesamling som overbeviste mig om at der stadig er håb derude, er I nærheden af Peter Hugge som jeg læste og anmeldte sidste år. Novellerne var forbundet på den ene eller den anden måde og måske er det sådanne novellesamlinger jeg skal gå efter i fremtiden. 

Jeg tog noter til hver eneste novelle i denne bog og der er altså 20 af dem. Der er dog kun en enkelt som jeg virkelig elskede og et par stykker som jeg ikke helt kan slippe igen. Mange ville dog ryge i glemslen uden noterne. 

Allerede inden jeg modtog Udvalgte noveller vidste jeg at Fay Weldon skriver om kvindeliv og ofte undertrykte og underdanige kvinder. Kvinder som er fanget i et forfærdeligt ægteskab uden en udvej. Og det er også tilfældet for mange af novellerne i denne samling. Jeg forvekslede mange af dem, fordi de til tider minder så meget om hinanden og det er jeg i bund og grund ked af. Jeg håbede, at, i hvert fald størstedelen af, novellerne ville stå skarpt i min hukommelse efter endt læsning og det er der ikke mange som gør. 

Der var dog nogle som skildte sig ud!

For eksempel Lily Barts hatteforretning (1992)som du kan læse mere om nedenunder næste billede. 

Eller Gnasker dig i mig og spytter dig ud (1988) som handler om et levende hus. 

Nede på det kliniske diskotek (1985) adskiller sig ved at være fortalt af hovedpersonen til en som hedder Linda. Den minder mig på sin vis om The Bell Jar, Believarexic og Girl, Interrupted. Fortælleren fortæller nemlig om sin tid på Broadmoor som er et hospital for psykisk syge kriminelle. 

Der er et par stykker mere som er fortalt i 1. person og ikke i 3. person og En let forfriskende virkning som er en blanding af dialog med en 3. personsfortæller. 

SUP eller Forelsket i Helsinki (1989) er fotalt til os og fortælleren er bevidst om at det er en historie som har en modtager.

Spildte liv (1993) adskiller sig ved at være fortalt fra en mandlig jeg-fortæller, den eneste novelle som har en mandlig fortæller! 

Til sidst er der dog også Rygende skorstene (2001) som bliver fortalt af Ishtar som er beskyldt for mordet på Hester Walpole Delingro - en finurlig historie. Samt Hvorfor gjorde hun det? som er en rammefortælling uden egentlig at være det. Størstedelen af historien foregår inde i hovedet på en af personerne og vi er bevidste om at det ikke er sket i virkeligheden selvom du bliver suget helt ind. 

Jeg har bevidst undgået at snakke om kortromanen som er at finde sidst i samlingen. Den hedder Ted-drømmene og jeg er ikke fan! På sin vis er det en fin fortælling, meget speciel og anderledes, men fin. Det er dog ikke helt min stil og jeg har egentlig ikke lyst til at sige mere om den. 

En af de bedste noveller er helt klart Alopeki som er fra 1976. Den spænder sig over 4 år og var fængslende fra første side! Den omhandler en gruppe veninder, som også er kollegaer. Samtale emnet falder ofte på Erica Bisham, som anklager manden, Derek, for at trække store totter hår ud af hovedet på hende mens hun sover. Maureen, den ene af veninderne, har haft et nært forhold til Erica's mand førhen og tror ikke på det. De 3 veninder bliver derfor enige om at Erica har alopeki, en sygdom hvor man taber håret. Den ene af veninderne fatter dog sympati med Erica efterhånden som det bliver værrere gennem årene. 

Det jeg elskede ved novellen er uvisheden, at vi kender først sandheden til sidst! På den ene side kan Erica jo godt lyve om hvad der sker i hjemmet, men på den anden side ser man også tit at vellidte mænd kan slippe af sted med at mishandle deres koner. Du får lov til at forme din egen mening og syn på sagen uden indblandinger, og det sætter jeg pris på. 

Det er også utrolig fedt med en novelle som spænder sig over så lang tid! Det ser man ikke så tit. 

Den bedste novelle ud af de 20 er dog Lily Barts hatteforretning, efter min mening! Den bedste måde jeg kan udtrykke mine følelser omkring historien historien er, at betegne det som et kærlighedsbrev til litteraturen, for det synes jeg virkelig at det er!
I mine noter, som jeg hastigt skrev ned efter at have læst novellen står der; den sætter litteraturen på en pedestal samtidig med at den vækker den til live.
Den er lidt svær at forklare men jeg skal da prøve, først skal dog nævnes at den handler om litterære karakterer. Emma Bovary (fra Madam Bovary) rejser efter sin fængselsdom til New York hvor hun får arbejde i Lily Barts hatteforretning. Her møder hun andre litterære karakterer.
Denne novelle sætter litteraturen i fokus på en måde jeg aldrig har mødt før og jeg må erkende at jeg elsker det! Helt klart en novelle som vil blive hos mig resten af livet. Et must-read for enhver læser.

Jeg mente at jeg havde læst en enkelt novelle af Weldon i gymnasiet men det viser sig at jeg kun har hørt en fremlæggelse om Breakages. Den er dog ikke at finde i denne samling. Jeg har i lang tid haft en interesse i Weldon, og jeg ved ikke hvad der ligger til grund for denne interesse. Måske har jeg set hendes bøger vidt omkring og har bidt mærke i det, eller måske er det fordi jeg var overbevist om at jeg havde læst og nydt en af hendes noveller førhen. Jeg har dog ejet Joannas kloning siden 1.g. men den er stadig ikke læst. Jeg håber dog at jeg kan finde flere af hendes værker som er i stil med Alopeki eller Lily Barts hatteforretning.

I nærheden af Peter Hugge

Original titel: I nærheden
Udgivelsesdato: Oktober 10, 2015 
Forlag: Tiderne Skifter
Genre: Voksen, Novellesamling
Format: Paperback, anmeldelseseksemplar
Kilde: Modtaget fra forlaget til gengæld for en ærlig anmeldelse
Antal sider: 249 sider 
Min rating: ★★★★★/5

Goodreads ⎜Saxo ⎜Bogreolen.dk

Et postbud begår en brøler, og det bliver fatalt for ham selv og mange andre. En kvindelig dommer kommer i uføre. En kronisk vred forfatter er ved siden af sig selv, så meget at han næsten bliver sin egen nabo. En apoteker må smage sin egen medicin. En servitrice flygter fra sit arbejde midt om natten, men hun flygter de forkerte steder hen. En mand beslutter sig for at besøge sit fødested på den anden side af havet, men havet vil noget andet. 

Et ældre ægtepar, som ejer en lille pornobutik, forsøger at skabe julestemning i deres begærløse forhold. En ung kvinde sender breve til en person, der måske, måske ikke, findes - og måske kommer brevene aldrig af sted før det er for sent.

Disse og andre personer lever deres liv i nærheden af hinanden i denne samling af tragikomiske historier. 

"Hugge har sprogligt, strukturelt, plot- og tidstematisk ramt plet"

- Modspor, ★★★★★★

 For at være ærlig har jeg aldrig været særlig glad for novellesamlinger, jeg elsker at være sammen med karaktererne i længere tid og se dem vokse - det kan man ikke rigtig i novellesamlinger. Jeg blev dog nødt til at læse I nærheden da teksten på bagsiden fik mig til at grine og der er bare et eller andet over den, jeg ved ikke hvad!

Jeg bønfaldte nådigt forlaget om et anmeldereksemplar og her er vi så! Umiddelbart efter modtagelsen gik jeg igang med at læse bogen. At lade den ligge et par dage var simpelthen urealistisk! Det tog mig heller ikke lang tid at læse de knap 250 sider for novellerne fanger dig og holder dig fast indtil sidste side er vendt. Og ærlig talt, så ville jeg ønske at den var længere.

For mig føles I nærheden ikke som en novellesamling; alle novellerne foregår i samme by og karaktererne går igen i de forskellige historier. Hugge formår dog at tilpasse skrivestilen til sine karakterer så ingen af novellerne føles ens, om man så må sige. Specielt i de sidste to noveller hvor det lige pludselig er dagbog og dialog, i stedet for erindring eller fortælling. I forhold til de andre 7 noveller var dette uventet, men det fuldender på en måde de andre noveller og markerer, at det altså er en novellesamling med forbundne noveller og ikke bare en roman.
På én og samme tid føles novellerne altså forbundne og som hver sin historie.

Noget jeg studsede over er, at Hugge i størstedelen af novellerne påtager sig en kvindelig hovedperson og fortæller. Ud af de 9 noveller mener jeg kun at 3 af dem er fortalt af en mandlig fortæller. Ikke at han ikke påtager denne rolle godt, for det gør han. Han gør det simpelthen så godt at jeg er forbløffet over at det er den samme person som har skrevet disse 9 noveller, da de er så forskellige som de er. Så, som førnævnt, er alle disse noveller på sin vis forbundne, men de er så forskellige fra hinanden at det kun er karaktererne og stedet som gør at de egentlig er forbundne.

En anden ting som jeg ikke havde forventet at jeg ville elske er, at historierne er hverdagsagtige og nede på jorden men på samme tid er de utrolig specielle. En mand får et job som postbud, et ægteskab som muligvis ikke er det bedste og et gammelt ægtepar som holder jul. Jeg nød hver eneste historie, det var simpelthen en fryd at læse hver og én.
De er dog alle sammen meget melankolske, men de trækker dig ikke ned. Jeg havde forventet at grine og selvom jeg ikke gjorde er jeg forbløffet over Peter Hugges evner.
Det er altså utrolig forunderligt hvordan Peter Hugge har formået at få mig sådan op at køre over et par noveller!

Jeg er utrolig forbløffet over hvor meget jeg egentlig kan lide denne novellesamling. De tidligere noveller og -samlinger jeg har læst har mindet meget om hinanden, specielt samlingerne. Der var ikke noget specielt over noget af dem og det er måske det, som har afskrækket mig fra novellesamlinger. Jeg er så glad for at jeg gav I nærheden en chance da det nok er en af de bedste novellesamlinger jeg nogensinde kommer til at læse - og det er fra en der altså ikke kan lide novellesamlinger. Jeg elsker at hver historie kan læses uden at man har læst de andre, men jeg elsker også at de andre noveller kan åbne op for nye informationer om karakterer og begivenheder i de andre noveller. Fx. lærer vi først navnet på en fortæller i en senere historie.

I nærheden er et værk som jeg ikke har lyst til at være foruden, det er et værk som jeg ville ønske var tilgængelig dengang jeg gik i folkeskole eller på gymnasiet sådan at jeg måske havde fået en bedre introduktion til novellesamlinger. Jeg anbefaler alle at læse I nærheden - specielt dem, som ikke er glade for novellesamlinger for jeg vil næsten love at I nærheden vil ændre din mening om novellesamlinger!

Tiderne Skifter, jeg takker jer inderligt for dette vidunderlige værk.