Alt eller intet af Nicola Yoon

Original titel: Everything, Everything
Udgivelsesdato: Oktober 28, 2015 (org. September 1, 2015)
Forlag: Carlsen
Genre: Ungdomsbøger 
Format: Digitalt anmeldereksemplar
Kilde: Modtaget fra Lindhardt & Ringhof til gengæld for en ærlig anmeldelse
Antal sider: 320 sider 
Min rating: ★★★★/5

Goodreads ⎜Saxo

Madelines liv ligner ikke nogen andens: "Min sygdom er lige så sjælden, som den er berømt. Jeg er dybest set allergisk over for verden. jeg har ikke været uden for huset i 17 år. De eneste mennesker, jeg nogensinde ser, er min mor og min sygeplejerske."

Alt det ændrer sig, da Olly flytter ind ved siden af. De mailer til hinanden, og da det ikke længere er nok, får han lov at besøge hende. På kort tid forelsker de sig hovekuls i hinanden. Pludselig er verden inde i boblen ikke længere nok for Madeline - men at bevæge sig uden for den er livsfarligt ...

En historie om hvad det er, der gør livet værd at leve.

Jeg begyndte at læse Alt eller intet kl 3 om natten da søvnen ikke ville komme, efter 45 min. havde jeg læst 70 sider og i den grad fanget af historien! Jeg havde simpelthen ikke lyst til at slippe bogen igen, søvnen kunne vente!

Madeline er 18 år gammel og praktisk talt allergisk over for alt. Hun bliver passet af Carla, hendes sygeplejerske, og hendes mor. Madeline bruger størstedelen af sin tid på at læse - hvilket jeg i den grad sætter pris på. Hun har styr på litteraturen! Jeg grinede muligvis ret højt da hun læste Fluernes herre og synes at det er en forfærdelig bog, for jeg havde det på samme måde da jeg læste den sidste år! I det store og hele kan jeg relatere til Madeline på mange måder, specielt med hensyn til kærligheden til litteratur.
Jeg elsker at det er en 'ældre' ungdomsbog, for det passer til historien at hun er på kanten til voksenlivet og ikke i midten af teenageårene. At hovedpersonen er mere moden og ikke opfører sig i et barn er praktisk talt grunden til, at jeg foretrækker 'ældre' ungdomsbøger.
Jeg kunne specielt godt lide Madeline fordi hun ikke er din 'typiske' teenage pige som vi generelt ser i litteraturen; denne pige, som er sur på verden og kun kan se hændelser fra sin egen side. Madeline lyver ikke, i hvert fald ikke i starten, hun er forstående, omsorgsfuld, hun bider ikke hovedet af sin mor og generelt er hun bare en fryd at læse om. Hun er moden og opfører sig ordentligt! Hvor mange gange kan man ærligt sige det om en person, specielt hovedpersonen, i en ungdomsbog? Jeg elsker at hun ikke er sur på alt og alle, specielt fordi at hun godt kunne være forfærdelig siden hun har været lukket inde i deres hus i 17 år.

En ting jeg i den grad sætter pris på er Madelines forhold til hendes mor. Der er ingen spydigheder, kun kærlighed og omsorg. Jeg elsker når karakterer har et godt forhold til hinanden, specielt hvis det er mellem mor og datter eller lignende. Jeg synes der er for meget had i familier i ungdomslitteratur og jeg er så glad for at denne bog gør op med alle de træk jeg ikke kan lide ved ungdomsbøger. Det er ikke tit at jeg læser en ungdomsbog hvor jeg har svært ved at sætte min finger på noget bestemt som jeg ikke er så glad for.

Da det jo er en ungdomsbog er der selvfølgelig også kærlighed i den. Olly og hans familie flytter ind i huset ved siden af Madelines og de bliver hurtigt opmærksom på hinanden. Da Madeline selvfølgelig ikke kan forlade sit hus skriver de sammen over nettet og lærer hinanden at kende på den måde. Jeg havde ondt i kinderne fra at smile og jeg grinede i hvert fald ikke kun 1 gang under deres samtaler. De er så søde sammen og jeg elsker at det skinner igennem at Madeline ikke er så god til det med drenge endnu.
Jeg elsker Olly og Maddy sammen, de er så aflslappede omkring hinanden og jeg synes bare de er et virkeligt sødt par!

Jeg blev meget overrasket over så mange forskellige medier, som er med til at fortælle historien. Madeline er glad for illustrationer, så dem findes der mange af i bogen. Vi får en smule fortalt fra hendes dagbog, hun skriver anmeldelser, som egentlig ikke er anmeldelser, men dem ser vi også. Vi ser også en lille del af hendes journal en gang imellem osv. Det er ikke udelukkende fortælling, historien er så meget mere end bare tekst!

Til sidst skal der nævnes mangfoldighed! Eller 'diversity'. Madeline er ikke hvid, hun er halvt japaner og halvt sort. Det bliver smidt ind som en sidebemærkning og det elsker jeg virkelig! Det eneste der så mangler er, at Madeline viser sig at være biseksuel eller homoseksuel!

Selve idéen eller plottet minder mig rigtig meget om Because You'll Never Meet Me af Leah Thomas som udkom i sommers. Jeg elskede begyndelsen og jeg havde samme følelser omkring den som jeg har omkring Alt eller intet. Starten var fantastisk men slutningen er lidt langt ude og det trækker i den grad ned. Alt eller intet er dog bedre end Because You'll Never Meet Me. De er dog begge to gode.

At sige at jeg kan lide historien og karaktererne er en underdrivelse. Jeg blev totalt opslugt af Madelines liv, hendes forhold til hendes mor, hendes nyfundne forelskelse og hendes kærlighed til litteraturen. Jeg var dog ret skuffet over slutningen. De første 200 sider er fantastiske men jeg synes dog at slutningen ødelægger historien lidt.