Ulykkernes tid af Moïra Fowley-Doyle

Ulykkernes tid af Moïra Fowley-Doyle. Udgives af Nyt Nordisk Forlag idag d. 15 juni. Modtaget til anmeldelse fra forlaget. Orig. titel: The Accident Season. Orig. udgivet i 2015. 275 sider. Ungdomsbog, magisk realisme. 3 ud af 5 stjerner

Denne bog er en som længe har floreret på de engelske medier og jeg har derfor været interesseret i den siden udgivelsen. Ikke at jeg havde planer om at læse den, men da muligheden bød sig kunne jeg ikke sige nej. Nu står jeg dog med det problem at jeg ikke ved hvad jeg egentlig synes om Ulykkernes tid. 

Ulykkernes tid handler om 17-årige Cara som hvert år kommer ud for ulykkernes tid. Ulykkernes tid finder sted i oktober måned hvert år; knogler brækker, huden får rifter og sjælen får skrammer.
Hele Caras familie kommer ud for ulykkernes tid. Både moderen, som i sin tid navngav ulykkernes tid, søsteren Alice, stedbroderen Sam og ethvert andet familiemedlem.
Cara, stedbroderen Sam og søsteren Alice tager ud for at finde Elsie, som på mystisk vis er forsvundet under ulykkernes tid dette år. Cara er på det sidste blevet meget interesseret i Elsie da hun er på størstedelen af de billeder hun har taget, men hun er simpelthen væk.

Ulykkerens tid foregår i Irland, som jeg i den grad er med på, jeg fik dog desværre ikke den samme følelse som jeg får af andre bøger som finder sted i Irland. Det er lidt en skam da jeg elsker Irland.

I begyndelsen af bogen hører vi om denne hemmelighedsbod som Elsie har opfundet. Man sætter sig ind bag en skærm, skriver sin(e) hemmelighed(er) på skrivemaskinen og lægger dem ned i en kasse. Hemmelighederne bliver så hængt op over hele skolen til sidst på året. Jeg fandt hemmelighedsboden vældig interessant og jeg kan huske at vi havde noget lignende på mit gymnasie! Der er et eller andet over at læse andres hemmeligheder uden at vide hvem hemmeligheden tilhører - måske burde vi praktisere det mere?

En af de små ting som jeg elsker er moderens hårfarve - hun er ikke en kedelig mor! I historiens nutid er det lilla og efterhånden som vi hører mere om karakterernes fortid finder vi ud af at hun både har haft blå, pink og orange hår! Der er et eller andet jeg elsker ved det, måske er det bare, at hun ikke er den traditionelle mor som vi finder i litteraturen.

Jeg tror efterhånden i ved hvor glad jeg er for at støde på læseheste i litteraturen og Ulykkernes tid er ikke en undtagelse! Både Cara og Sam kan lide at læse og vi får endda en hurtig tur til Galway hvor de køber bøger. Et af de mange uheld involverer også en bogreol som vælter ned over Cara, og jeg leede muligvis en smule da jeg læste den scene;

Jeg prøver at smile. "Hvem skulle nu have troet, at det kan være så farligt at læse bøger?" siger jeg. "Det er første gang, jeg fortryder min samling af indbundne bøger. Fra nu af vil jeg ikke have andet end paperbacks." 

Ulykkernes tid af Moïra Fowley-Doyle, s. 44-45

Jeg tror vi alle sammen kan relatere til Cara, dog ikke ved at vi har fået en reol ned over os, det håber jeg i hvert fald ikke! Men jeg ved da at jeg fortryder min samling - en lille smule - hver gang jeg omorganiserer mine reoler! Indbundne bøger er altså tunge bøger.

En karakter som jeg er særdeles glad for er Bea, Caras bedsteveninde. Hun læser tarot kort og betegnes egentlig som en heks. Hendes karakter er utrolig finurlig og jeg elsker at hun bliver beskrevet som skolens heks - for hun er alt det jeg elsker ved hekse! Selvfølgelig er hun en helt almindelig pige som har tarot kort limet fast til hænderne, men jeg elsker hende uanset! Jeg nød at læse om hende.

Allerede fra begyndelsen var jeg vild med Cara og Sam's forhold. Sams far Christopher kom sammen med Caras mor i et par år men forlod dem og efterlod Sam hos Caras mor. Da det er en ungdomsbog kan man regne ud at der bliver et romantisk aspekt, og jeg vil indrømme at jeg godt kunne lide det i dette tilfælde!

Det magisk realistiske aspekt i bogen er 'skiftinger'. Cara ser en gang imellem nogle væsener, som egentlig er en anden version af dem selv, og de får efterhånden deres eget liv. Til slut ser Cara egentlig skiftingerne som værende deres rigtige jeg, som er gemt bag deres menneskelige ydre. Det var utrolig interessant og anderledes, men det var ikke det jeg havde forventet af denne bog. Jeg havde ikke regnet med at det var magisk realisme.

Så alt i alt er det en fin fortælling - og jeg havde meget mere at sige om den end jeg havde regnet med - men umiddelbart er jeg altså ikke imponeret!

Ved første blik, Dragerne

Dragerne (Sagaen om Talon, #1) af Julie Kagawa, udgivet i april 2016. Modtaget til anmeldelse fra forlaget

Ved første blik handler om det første indtryk jeg får af en bog; omslag, titel, det første kapitel, forventninger og den første paragraf så I kan læse en smule med. Det vil måske ændre sig som tiden går. 

Denne gang omhandler det Dragerne af Julie Kagawa som er første del i Sagaen om Talon. Jeg har længe haft lyst til at læse noget af Julie Kagawa og muligheden bød sig da HarperCollinsNordic valgte at oversætte og udgive Dragerne. Bogen omhandler drager som skjuler sig i menneskekroppe. Helt præcist følger vi Ember som udadtil ligner en 16-årig pige men egentlig er en drage. 

Jeg vidste hvad bogen handlede om i første omgang og når det kommer til den danske udgave er der ikke meget som kan aflede fra 'drage-temaet'. Både titel og omslag indbyder til en fantasy med drager som hovedemne og det kan jeg ikke se et problem med. Jeg håber at de beholder omslagene for de andre bøger også! 
- Jeg har netop fundet ud af at det bliver en serie på 5 bøger og ikke en trilogi! 

Første kapitel var ikke nær så rammende som jeg havde håbet! Jeg havde håbet på at jeg blev suget ind med det samme og ikke være i stand til at slippe bogen igen, og det var ikke helt det jeg fik. Jeg ser dog stadig frem til at læse videre! 
Dragerne begynder med sætningen;

"Ember, hvornår døde dine forældre, og hvad var dødsårsagen?"

Dragerne af Julie Kagawa, s. 11 

Ember og tvillingebroderen Dante, sidder i en bil på vej ud til deres vogtere. De er fyldt 16 og bestået første del af deres træning så de kan nu bo blandt mennesker. Første kapitel er egentlig fyldt med nye oplevelser for Ember og Dante. Ikke nok med at de møder deres vogtere så tager de en tur på stranden som ligger nedenfor huset hvor de møder de en flok teenagere!
Jeg tænker at dette er det bedste tidspunkt at læse bogen på, den er overraskende sommerlig med sol, strand, lækre fyre og nye venskaber. Indtil videre er mit indtryk at det er en ungdomsroman hvor fortælleren tilfældigvis er en drage og på sin vis kan jeg godt lide den vibe. Jeg håber dog, og forventer, at det bliver mere fantasy-esque længere ind i bogen.

fun fact: det tog mig 20 sider at indse at Ember er en pige.. Jeg er ikke stolt af det.

Darlah - 172 timer på månen af Johan Harstad

Darlah - 172 timer på månen af Johan Harstad. Udgives af Klim i dag d. 10 juni 2016. Modtaget til anmeldelse fra forlaget. Orig. titel: Darlah - 172 timer på månen. Orig. udgivet i 2008. 315 sider. Voksen, science fiction, gyser. 3.5 ud af 5 stjerner.

 Jeg har længe været interesseret i at læse Darlah, eller som den så fint hedder på engelsk; 172 hours on the moon. Jeg opdagede ved et tilfælde at Klim oversatte og udgav den i år, så jeg måtte skynde mig at skaffe et eksemplar.
Jeg har altid vidst at den foregik på månen og at det derved var en science fiction bog, men det viser sig dog at det egentlig er en gyser som foregår på månen. Ikke at det skulle afskrække mig for at læse bogen!

Jeg vil, endnu en gang, drage brug af første stykke af resuméet;

Det er over 40 år siden, at NASA sendte mennesker til månen. Nu vil de gøre det igen. For at vække interesse for projektet og sikre sig økonomiske støtte lancerer de en international lodtrækning. Tre unge mennesker kan vinde en rejse til månebase Darlah 2, hvor de skal opholde sig en uge. 

De tre unge teenagere vi følger er; Mia Nomeland, Midori Yoshida og Antoine Devereux.
Mia er 16 år gammel og kommer fra Norge, som jeg nævnte i ved første blik irriterede Mia mig grænseløst. Hun er sur på alt og alle og selvom nogle teenagere har et gennemtrængende had til omverdenen er det ikke noget jeg har lyst til at læse om. Jeg blev hurtigt træt af Mias stemme selvom hun forbedrede sig som historien gik.
Midori er 15 år gammel og kommer fra Japan. Hun vil for alt i verden gerne til New York og ser denne lodtrækning som muligheden for det. Hun er egentlig ligeglad med at komme til månen, hun vil bare væk fra det liv hun har nu og drømmen er New York. Jeg har egentlig ikke nogen følelser omkring Midori, for mit vedkommende kunne hun godt være udeladt.
Antoine er 17 år gammel og kommer fra Frankrig. Selvom jeg egentlig godt kunne lide at følge ham var han i bund og grund lidt creepy. Han overvåger sin ekskæreste som forlod ham for en anden fyr. Antoine fandt jeg dog helt klart som en af de bedste karakterer i bogen, hvis ikke den bedste, og jeg kan ikke helt sætte min finger på hvorfor, måske fordi han behandler sin omverden bedre end Mia?
Jeg var stor fan af venskabet mellem de 3 som stille vokser gennem bogen. De er jævnaldrende og selvom det er to teenage piger var der ikke de store problemer. Jeg tror også at det var omkring det punkt hvor jeg blødte en smule op for Mia for hun blev, af mangel på bedre ord, rar i deres selskab.

Prologen er nok den bedste del af bogen, efter min mening. Jeg beskrev den i ved første blik som science fiction møder Dan Brown og det er stadig den bedste måde at beskrive prologen på! Da Vinci mysteriet og Engle og dæmoner er stadig på min liste over de bedste bøger jeg nogensinde har læst, så det er egentlig en utrolig stor kompliment. De 6 sider som prologen varer fangede mig mere end resten af bogen tilsammen.

Selvom prologen er utrolig stærk og fangede mig med det samme er det noget helt andet med resten af bogen. Det tog lang tid før vi egentlig kommer igang; i starten følger vi Mia, Midori og Antoine optil lodtrækningen og derefter til træning og undervisning og da vi endelig når halvvejs igennem bogen er de i raketten på vej til månen, som er en rejse på 4 dage.
Jeg fandt tiden i rummet og på månen interessant, men jeg var stadig ikke fanget. Der var intet som afholdte mig fra at lægge bogen fra mig. Det blev lidt mere interessant da der begynder at ske mystiske ting på månen. Jeg håbede virkelig at min intuition ikke holde stik, for jeg vidste jeg ville blive skuffet hvis den gjorde. Hvilket den gjorde. Slutningen forbavsede mig dog en smule men jeg var ærlig talt skuffet over hvad det egentlig ledte op til. Jeg vil selvfølgelig ikke røbe det for jer, men jeg havde i den grad håbet på noget andet.

Jeg elsker også at det ikke bare er tekst! Vi har fx denne reklame for lodtrækningen, der er derudover også plantegninger, billeder og meget mere gennem bogen! Jeg synes ikke altid at billederne gjorde noget for historien men reklamen og plantegningerne er jeg helt vilde med! Det tilføjede noget ekstra og plantegningerne gjorde det mere overskueligt.

Der bliver også nævnt en hjemmeside i bogen; nasamoonreturn.com og det er en rigtig hjemmeside! Det er ikke altid at sådanne detaljer bliver husket, men jeg er stor fan når de endelig gør!

Alt i alt er jeg endt på 3.5 stjerner ud af 5 for selvom den var god havde jeg relativt mange problemer med bogen. Jeg anbefaler den dog stadig for jeg forstår hvorfor mange elsker bogen!

Ved første blik, Under overfladen

Under overfladen af Jennifer Echols, udgives af Tellerup d. 21. juni. Modtaget til anmeldelse fra forlaget.

Ved første blik handler om det første indtryk jeg får af en bog; omslag, titel, det første kapitel, forventninger og den første paragraf så I kan læse en smule med. Det vil måske ændre sig som tiden går. 

Denne gang vil jeg snakke om Under overfladen af Jennifer Echols som jeg har modtaget til anmeldelse fra Tellerup. Bogen udkommer d. 21 juni, og hvis første kapitel sætter tonen for resten af bogen kan i godt glæde jer! 

Under overfladen er min første bog af Jennifer Echols, jeg har længe kigget på hendes bøger men jeg har aldrig taget mig sammen til at læse dem. Under overfladen er dog den, som siger mig mest. Vi følger Zoey som har et kompliceret liv med en far som har gjort sin unge elskerinde gravid og en mor som har forsøgt at begå selvmord. Zoey kommer desværre ud for en bilulykke og mister hukommelsen fra én enkelt aften. Da det er en ungdomsbog kommer der også nogle drengeproblemer ind over, men det er ikke vigtigt lige nu. 

Tendensen for tiden er, at jeg læser bøger hvor karaktererne bliver ramt af store ulykker og det er egentlig ikke bevidst. Det er selvfølgelig også tilfældet i Under overfladen. Allerede i første kapitel har jeg lyst til at kramme Zoey og hjælpe hende så godt jeg kan. Jeg elsker dog begyndelsen;

Alle gode svømmere har en historie om hvordan de næsten druknede. Det her er min: 

Under overfladen af Jennifer Echols, s. 5

Det er en utrolig fed måde at begynde en bog på! Jeg har læst den sætning om og om igen for den er egentlig ikke særlig speciel eller mærkværdig. Den rammer bare én på en eller anden måde; her får du historien om hvordan jeg næsten døde. Jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det, og jeg er ikke sikker på jeg kan, men jeg synes virkelig at det er en god begyndelse. Ikke til at glemme.

Jeg kan ikke komme over hvor megen ulykke, der rammer Zoey bare i første kapitel. Selvfølgelig er noget af det ældre hændelser som vi får fortalt, men det ændrer ikke, at jeg har utrolig ondt af hende. Hendes far har gjort sin unge elskerinde gravid men Zoey og hendes mor er dem som er flyttet ud af huset. Zoey's mor prøver at begå selvmord og hendes far gør intet for at trøste hende, han truer hende praktisk talt - for selvfølgelig skal det holdes hemmeligt at moderen skal på 'tosseanstalten'. Derudover behandler Zoey's far hende forfærdeligt, han er totalt optaget af sin mobil og tænker ikke det mindste på hverken moderen eller Zoey.

Første kapitel har helt klart ramt en nerve. Jeg er forbløffet over at jeg allerede føler mig så tæt på Zoey som jeg gør, det er ikke tit at første kapitel rammer så hårdt. Jeg glæder mig til at læse videre og  jeg tror ikke det tager lang tid! Jeg havde svært ved at ligge bogen fra mig for at skrive dette indlæg, så jeg lægger den nok ikke fra mig foreløbig!

Ved første blik, Stalker

Stalker af Michella Rasmussen udgives af Tellerup d. 21. juni. Modtaget til anmeldelse fra forlaget. 

Ved første blik handler om det første indtryk jeg får af en bog; omslag, titel, det første kapitel, forventninger og 
den første paragraf så I kan læse en smule med. Det vil måske ændre sig som tiden går. 

Jeg er netop begyndt at læse Stalker af Michella Rasmussen som jeg har modtaget til anmeldelse fra Tellerup. Stalker omhandler Julie som går i 2.g. Hun modtager et brev fra en hemmelig beundrer som, efter et par breve mere, viser sig at være besat af hende.
Både titel og omslag indgyder til en lidt mere uhyggelig ungdomsbog. Det er i hvert fald ikke en hyggelig kærlighedshistorie! 
Stalker udkommer tirsdag d. 21 juni så der er lidt tid at vente! Jeg har dog på fornemmelsen at den er ventetiden værd. 

Efter at have læst prologen og første kapitel glæder jeg mig til at læse mere. Bogen begynder således; 

Julie sidder ved bordet over for mit. Herfra kan jeg se på hende uden nogen lægger mærke til det. 

- Stalker af Michella Rasmussen, side 5 

Indtil videre er den ikke uhyggelig. Selvfølgelig er hans besættelse ikke sund, for allerede nu er det mere end en forelskelse, men jeg forventer at den eskalerer som historien skrider frem.
Jeg er dog glad for at vi allerde er kommet tæt på Julie! Hendes lillesøster, Cecilia, ridder på højt plan og har vundet en masse medaljer og pokaler. Det har Julie dog også, men hun blev nødt til at stoppe pga. en skade. Jeg har en fornemmelse af, at Julie føler sig overset af forældrene og udelukket fra dem. Selvom jeg kun har læst det første kapitel tror jeg ikke at Julie har det godt derhjemme.

Min forventning er selvfølgelig at historien lige så stille bliver mere og mere uhyggelig. Det er dog ikke en særlig lang bog med lige over 200 sider, så jeg regner også med at den er hurtig læst.

Kys af Lone Diana Jørgensen

Kys af Lone Diana Jørgensen. Udgivet af Turbine i maj 2016. Modtaget til anmeldelse fra forlaget. 210 sider. YA, kærlighedshistorie. 3.5 ud af 5 stjerner.

Jeg blev meget overrasket da jeg fandt Kys i min postkasse. Jeg holder mig normalt væk fra alt der hedder 2. Verdenskrig og Kys foregår i 1940'ernes København. Jeg tænkte dog at jeg ville give den en chance og det er jeg glad for at jeg gjorde! 

Kys er en ungdomsroman om den første store kærlighed. Anna er 15 år gammel, forelsket i kæresten Johan og spekulerer på om hun skal gå hele vejen med ham. På sin vis lyder det som en helt almindelig ungdomsbog, men omstændighederne gør at det ikke bare er den gængse ungdomsbog. Den tid som ligger til grund for Kys gør at det er så meget mere end 'bare' end ungdomsbog. Vi får et indblik i livet under krigen, hvordan man blev påvirket her i Danmark og vi ser hvor heldige vi egentlig var. Jeg har meget mere forståelse for krigen nu, selvom jeg egentlig ikke har læst om krigen. Jeg er umådelig glad for at jeg modtog Kys for den har givet mig større forståelse end jeg nogensinde har fået fra nogen fagbog. Selvfølgelig var det værrere nogen steder end andre, og måske finder Kys sted inden det eskalerede, men jeg har en smule mere mod på at læse skønlitteratur som finder sted under 2. Verdenskrig. 

Anna lever et næsten normalt liv under 2. Verdenskrig. De bor i en mindre lejlighed, men det sker stadig den dag idag. Hendes søster blev gravid som 17-årig, hvilket også sker idag. Det eneste der egentlig adskiller Annas liv fra vores er at hun skal søge ly når lufthornene lyder og der er tyske soldater i gaderne. Selvfølgelig er der også mindre ting som problemer med rationeringer, men selv den dag idag er der mennesker som ikke kan få det hele til at løbe rundt. 

Jeg har altid set på livet under krigen som forfærdeligt, en periode hvor livet egentlig ikke var værd at leve, og jeg takker Lone Diana Jørgensen for at skrive denne bog, jeg takker hende for at give mig en forståelse for at det ikke var så forfærdeligt som jeg har gået og troet. Jeg vil helt klart anbefale den til skolebrug og som hyggelæsning - uanset hvad, er den utrolig indsigtsfuld. 

Jeg elsker at Anna stadig tænker på drengeproblemer! Jeg elsker at hun stadig tænker på hvilket tøj hun skal tage på hver dag og på sex. Det viser at krigen ikke overskyggede alt! At en 15-årig pige ikke tænker på om hun snart skal dø, eller krigen generelt, men i stedet går og bøvler med følelser for Johan, og måske den nye mystiske fyr, gør mig utrolig glad. Normalt ville jeg være forfærdet over dette, men fordi vi har læst så meget om krigen i skoletiden samt har fået så mange skrækscenarier, er jeg taknemmelig for det. 

Selvom jeg har rost denne bog en masse har jeg stadig 'kun' givet den 3.5 ud af 5 stjerner. Jeg er glad for den og jeg fortryder i den grad ikke at jeg har læst den. Men jeg kan ikke give den 4 stjerner eller højere da jeg manglede noget som fangede mig. Som gjorde at jeg ikke kunne ligge bogen fra mig, hvilket jeg ikke havde nogle problemer med. 

Det er en utrolig interessant bog som jeg priser mig lykkelig over nu er at finde på markedet, men den mangler også et eller andet. 

Som i måske kan huske delte jeg et par indledende tanker om bogen i starten af maj, i kan finde indlægget her. Jeg snakkede om hvordan omslaget ikke sagde mig noget ved første blik - og nu, ja, det er et af de bedste danske omslag jeg har set længe. Jeg er vild med det vintage-look der omgiver hele bogen så det er klart en vinder hos mig - det tog bare lidt tid at indse det. 

I 'ved første blik' nævnte jeg også hvordan jeg forventede, og håbede, at Kys ville være en kærlighedshistorie som tilfældigvis finder sted under 2. verdenskrig og jeg er glad for at sige, at jeg fik ret! Selvfølgelig lå det ikke helt i baggrunden, men det var overhovedet ikke det eneste bogen handlede om! Den bedste måde at beskrive bogen på, er egentlig det sidste stykke af resuméet; 

Kys er en intens fortælling om den første kærlighed. Samtidig er det en indsigtsfuld skildring af levevilkårene i Danmark under 2. Verdenskrig. 

Når det kommer til dansk ungdomslitteratur har jeg ikke de helt store forventninger, jeg er tit blevet skuffet og læser det derfor ikke så ofte. Kys overraskede mig dog, jeg troede jeg kunne forudse handlingen, hvilket jeg overhovedet ikke kunne.  Jeg elsker at vi ser livet i Danmark under krigen, jeg elsker at jeg kan få et indblik i levevilkårene her i 40'erne og jeg elsker at det ikke er nær så frygteligt som jeg havde troet. 

Mange tak til forfatteren for at skrive denne bog, og mange tak til Turbine for at sende et eksemplar min vej. I har åbnet mine øjne! 

Ved første blik, Kys

KYS AF LONE DIANA JØRGENSEN, MODTAGET FRA TURBINE. UDKOMMER D. 4 MAJ 2016

Dette er mit første 'ved første blik'-post og har store forventninger med det! Jeg har længe spekuleret over en måde at dele læseoplevelser uden det er deciderede anmeldelser og jeg har et par idéer. En af dem er 'ved første blik' hvor jeg vil dele den første paragraf, mine tanker om det første, eller de første, kapitler, mine forventninger til resten af bogen og den første paragraf så i kan læse lidt med. Da jeg modtager mange bøger til anmeldelse men ikke altid kan nå at læse dem inden for en overskuelig fremtid er dette en god måde at dele dem med jer på.

Denne gang vil jeg snakke om Kys af Lone Diana Jørgensen som jeg modtog i slutningen af april. Kys handler om den første forelskelse i 1940'ernes København og udkommer på onsdag, d. 4 maj.

Ved første blik sagde coveret mig ikke særlig meget, men efter at læse bagsiden og pressemeddelelsen synes jeg det passer perfekt til historien. Den har en vintage-følelse over sig og jeg er blevet helt vild med det nu hvor jeg også har læst første kapitel. Det er ikke et typisk cover for en ungdomsbog, i hvert fald ikke de ungdomsbøger jeg har læst, så jeg synes klart den skiller sig ud fra mængden!

Når det kommer til titlen famler jeg lidt i blinde. Jeg synes det er fedt med så kort en titel som Kys men jeg synes også det er lidt ærgeligt da andre romaner har samme titel. Det passer dog meget godt til første kapitel da vores hovedperson Anna deler et meget lidenskabeligt kys med kæresten Johan.

Så er vi nået til første kapitel! Bogen starter således;

Anna havde tænkt sig at invitere Johan med op til en kop te, for hendes forældre og Vita var ude hos Lisa. Hun skulle lige til at spørge, om de skulle købe noget lækkert hos bageren, men da hun opdagede, at der var tyske soldater i butikken, skiftede hun mening. I det samme kom to af dem ud med en kageæske i hånden, store smil om munden og blankpudsede støvler på fødderne. På ryggen hang deres geværer. Anna skævede til dem. De var ikke meget ældre end hende selv, konstaterede hun og følte et stik af medlidenhed. Den ene sendte hende et smil, men hun så hurtigt væk og satte farten op. Johan gjorde det samme. 

Kys af Lone Diana Jørgensen, side 7 

Jeg blev fanget umiddelbart med det samme, hvilket jeg ikke havde forventet. Jeg holder mig normalt fra alt hvad der har med 1940'erne pga. 2. verdenskrig - vi blev bombarderet med det i skolen og jeg har ikke haft lysten til at læse om det i skønlitterær form. Det, som overbeviste mig om at jeg skulle give bogen en chance er dog, at det ikke decideret handler om verdenskrig. Det er en skildring af livet i den tid, hvilket fanger mig. Selvfølgelig levede de videre selv om der var krig og jeg har egentlig ikke hørt om nogle bøger som fokuserer på livet under krigstiden, hvordan mennesket blev påvirket af krigen. Jeg lytter for tiden til The Book Thief og selvom den ikke direkte fokuserer på 2. verdenskrig er der stadig meget snak om krigen og Adolf Hitler hvor min forventning til Kys er at den fokuserer på dette blomstrende forhold som tilfældigvis finder sted under 2. verdenskrig. Jeg har ingen anelse om nogen af jer forstår hvad jeg mener, men jeg håber det!

Jeg glæder mig meget til at læse videre i Kys og se om jeg har ret i mine forventninger! Det er en ret kort bog med kun 200 sider, så mon ikke jeg er færdig lige om lidt?

62 dage af Cilla Naumann

Original titel: 62 dagar
Udgivelsesdato: Februar 26, 2016
Forlag: Turbine
Genre: Ungdomsbøger
Format: Paperback, anmeldereksemplar
Kilde: Modtaget fra Turbine til gengæld for en ærlig anmeldelse
Antal sider: 124 sider 
Min rating: ★★/5

Goodreads ⎜Saxo ⎜Bogreolen.dk

Tom er i sommerhus med sin familie,nøjagtig som han plejer hver sommer. Men intet bliver, som det plejer. En aftenmed drengeslænget udvikler sig i en retning, ingen havde forudset, og pludseligskal Tom til afhøring på politistationen.

62 dage er Cilla Naumanns mesterlige skildring af en15-årigs kaotiske indre. Parallelt med de dramatiske hændelser får læserenindblik i hovedpersonens smertefulde møde med livets skyggeside: døden. Bogen er enkelt skrevet og letlæst, samtidig med at den rummer en sproglig dybde, nårforfatteren fx lader sin hovedperson spekulere over, hvad ordet MORDBRAND egentlig betyder.

Resultatet er en troværdig og medrivende,rystende og rørende roman for unge (12+).

62 dage er en bog som jeg nok ikke havde læst hvis jeg ikke havde modtaget den til anmeldelse. Det er normalt ikke noget jeg læser, og selvom jeg er glad for at have læst den, så kommer jeg nok ikke til at læse den igen. Jeg tror dog min yngre bror, og andre på hans alder, vil få meget mere glæde af den end mig.

I 62 dage møder vi Tom, han er 15 år gammel og har sommerferie i 62 dage - tydeligvis en stor del af plottet. Tom overraskede mig på mange punkter. Hans måde at tænke på forbløffede mig nok mest. Hvis der var mere af Toms tanker med, eller det udelukkende var hans filosofiske overvejelser, ville jeg nok have syntes meget bedre om bogen. Som det står nu er det den eneste grund til at jeg læste bogen færdig; jeg ville have mere af disse forunderlige tankemønstre.

Jeg er helt forelsket i duften af hybenroser.Det blev jeg for længe siden, faktisk er det bare en åndsvag lille ting, som hører sammen med mor og sommeren. Hun og jeg var på vej hen at købe ind en gang, da jeg var en lille lort. Pludselig stoppede hun og spurgte, og jeg ikke også syntes, at det duftede så godt fra alle hybenbuskene langs vejen. Så faldt noget på plads inden i mig.Eller en lampe blev tændt. 

Ligesom Tom er jeg også helt forelsket, ikke i hybenroser, men i de små passager som fremstår så enkle men som er så smukke. Hvorfor har vi ikke mere af den slags?
Jeg havde ikke forventet denne skiftende skrivestil som er til stede; på en gang er den simpel og speciel og til tider endda forbløffende, filosofisk og smuk - som citatet ovenfor. Jeg har aldrig mødt så speciel en skrivestil og jeg vil gerne have meget mere.

62 dage er særlig god skildring af en teenagers omskiftelige humør og puberteten generelt. Vi har Tom som er i denne svære periode hvor man ikke er helt barn og ikke helt voksen. Han tænker tit tilbage på barndommen og hvor let det hele havde været dengang. Tom synes, som alle andre teenagere, at hans forældre bare er vildt irriterende nogengange og hvorfor skal de også bare vide alt?  Jeg synes Naumann formår at skildre puberteten utrolig godt! Jeg kan se meget af mine yngre søskende i Tom og alene det gør at jeg synes at mange unge burde læse denne bog - inden de når puberteten eller lige i begyndelsen. Jeg tror mange ville have godt af det, måske kan de lære noget af Tom.

Hvad jeg virkelig godt kan lide er, at det hele er så underspillet. Der bliver egentlig ikke fortalt hvor gamle vores karakterer er i bogen, vi får ikke at vide at de er i sommerhus og vi får ikke at vide hvad der egentlig er sket før længere inde i bogen. Jeg har utrolig mange problemer med bøger som underspiller handlingen, for jeg vil altid have mere, men jeg synes at det passer til historien. Teenagere fortæller langt fra alt og de tager tit forgivet at man måske ikke lige ved alt.

62 dage siger så meget uden egentlig at sige noget og det forbløffer mig. Det er en meget kort roman som bringer mange forunderlige overvejelser. Den kommer dog også med en masse råd til vores kære unge og jeg kan klart se 62 dage som en meget brugt bog på skolebibliotekerne!

Lad ulvene komme af Carol Rifka Brunt

Original titel: Tell the Wolves I'm Home
Udgivelsesdato: September 11, 2015
Forlag: Lindhardt & Ringhof
Genre: Ungdomsbøger
Format: Paperback, anmeldereksemplar
Kilde: Modtaget fra Lindhardt & Ringhof til gengæld for en ærlig anmeldelse
Antal sider: 426 sider 
Min rating: ★★★★.5/5

Goodreads ⎜Bogreolen.dk ⎜Saxo

1987. Den eneste, der nogensinde rigtigt har forstået fjortenårige June, er hendes onkel, den anmelderroste maler og kunstner, Finn. June er genert og holder sig for sig selv i skolen, forholdet til storesøsteren er anstrengt, men hos Finn kan hun slappe af - han er hendes gudfar, hendes fortrolige og bedste ven. Så da han dør alt for ung af en mystisk sygdom, som hendes mor knapt kan tale om, bliver Junes verden vendt op og ned. Men Finns død bringer et nyt bekendtskab ind i Junes liv, og hun finder langsomt ud af, at hun ikke er den eneste, der savner Finn.

Junes historie handler om både venskab, kærlighed, sorg, familiebånd og hemmeligheder. Om skam og skyld. Om at føle sig anderledes. Det er en bog, som kan læses af både unge og voksne. Alle kan få noget ud af at læse om June og det, hun lærer af livet, når det gør allermest ondt.

Hvis jeg skal være helt ærlig havde forsiden nok en stor indflydelse på min interesse i bogen. Henriette Mørk har gjort et fantastisk arbejde - specielt fordi jeg elsker denne forside mere end den originale som jeg også er ret så vild med. Jeg kan endnu ikke lade være med at kigge på den!

Lad ulvene komme foregår i 1987, den omhandler AIDS som på tidspunktet ikke var et emne man var særlig oplyst om. Gennem bogen får vi et indblik i hvordan denne sygdom påvirkede et liv i denne tid. Jeg har særlig ondt af Finn, et liv med den sygdom er specielt ikke nemt, men denne uvidenhed gør det heller ikke nemmere.

Jeg havde ikke forventet at Lad ulvene komme ville være så lang! Misforstå mig ikke, jeg kunne virkelig godt lide historien, men jeg havde ikke forventet at den ville være over 400 sider lang. De mange sider flyver dog hurtigt forbi, for det meste hurtigere end hvad godt er, og pludselig har man læst hele bogen. Lad ulvene komme er utrolig fængslende, betagende og forunderlig, det er en fantastisk bog.

Vores fortæller i denne vidunderlige bog er 14-årige June Elbus. Jeg tror aldrig jeg har relateret til en fiktiv karakter i så høj en grad. June elsker at være alene, hun elsker at forestille sig at hun kommer fra en anden tid - specielt middelalderen. June er i den grad en introvert og tænker tit på at finde en skov, omringe den med en stor mur og leve derinde som var det en anden verden. June forstår vigtigheden i venner; ikke at have mange men at have betydningsfulde venner. Få vigtige personer er bedre end mange ubetydelige - selvom det betyder at man er ensom en gang imellem.
June er også utrolig filosofisk, og hendes tankemønster er ikke ligesom alle andres. Jeg elskede at læse om June og at lære hende bedre at kende - hvis hun bare var virkelig!

Jeg undrede mig virkelig over, at folk altid gjorde ting, de ikke brød sig om. Det var, som om livet var en slags tunnel, der hele tiden blev smallere. Lige når man blev født, var tunnelen kæmpestor. Man kunne blive hvad som helst. Men så, sekundet efter man var født, snævrede tunnelen ind til halv størrelse. Hvis man var dreng, var det allerede sikkert, at man ikke kunne blive mor, og ret usandsynligt at man blev manicurist eller sundhedsplejerske. Så bliver man ældre og tunnelen mindre. Man brækker armen ved at falde ned fra et træ, og så kan man ikke blive baseballspiller. Man dumper i matematik den ene gang efter den anden og ødelægger mulighederne for at blive videnskabsmand. Sådan. Hele vejen op gennem årene, indtil man sidder fast. Man er blevet bager eller bibliotekar eller bartender. Eller revisor. Og så sad man der. Jeg regnede med, at når man døde, var tunnelen blevet så smal, og valgmulighederne så få, at man bare blev mast. 

Forholdet mellem Greta og June. Da de var yngre var de som bedsteveninder og så voksede de fra hinanden. June ser utrolig meget op til Greta og vil gerne være sammen med hende, det er dog ærgerligt at Greta skubber hende væk - eller tager hende med på 'den forkerte måde', fx til fester osv.
Det er en af de første søskendeforhold i en bog hvor jeg stolt kan sige at mit forhold til min søster er bedre. Normalvis er jeg jaloux  over søskende forhold i litteraturen, dog ikke denne gang. Det bliver selvfølgelig bedre i løbet af bogen og grunden til dette dysfunktionelle søsterforhold er valid nok. Jeg forstår godt at Greta har følt sig tilsidesat og derfor reageret som hun har gjort, at June ikke har kunnet se det er også forståeligt da hun har troet at Greta bare voksede fra hende.

Dette er en af de bøger hvor alting har flere sider; intet er sort og hvidt og de forskellige sider er ikke overfladiske eller ligegyldige. Det er alt sammen noget som giver mening og er troværdigt. Jeg kan ikke fremhæve nok hvor imponeret jeg er over Lad ulvene komme, at sige at det er en fænomenal bog er en underdrivelse.. Intet ord er godt nok!

June's onkel, Finn, er homoseksuel. Jeg elsker når bøger indeholder diversitet, og selvom det bliver mere og mere populært er det ikke alle forfattere som formår at inkludere det på den rigtige måde. Carol Rifka Brunt har dog formået at gøre alt præcis som jeg kan lide det og det er selvfølgelig også tilfældet med homoseksualiteten; den er inkluderet men den er ikke helt gemt væk og det bliver ikke hele tiden nævnt.

June og Finns forhold er et forhold jeg ville ønske jeg havde med min onkel. Selvfølgelig har June flere følelser end hvad godt er, men det er beundringsværdigt at et forhold mellem niece og onkel kan tage sådan en stor plads i lille June's liv. Jeg har endnu ikke læst en bog om et så stærkt familieforhold - uden for kernefamilien - foruden Lad ulvene komme. Hun har en rollemodel som er værd at se op til, hun har en hun altid kan regne med og en som vil acceptere hende uanset hvad. Det er et utrolig smukt forhold som jeg tror alle ville have godt af.

Lad ulvene komme indeholder utrolig mange hemmeligheder; fx Finn's homoseksualitet, Finn's sygdom og mange andre. De fleste af dem er June's moder, Danni, skyld i, og jeg synes det er ret så ærgerligt at der er så mange hemmeligheder i den lille familie. Hvorfor ikke bare sige tingene ligeud i stedet for at finde på løgne og derefter andre løgne for at dække over de første løgne? Jeg er ked af at det har splittet familien. De kommer dog stærkere ud på den anden side!

Jeg tror jeg har rost Lad ulvene komme nok for idag. Det er klart en af de bedste bøger jeg længe har læst og det smukkeste cover anno 2015. Jeg er ovenud lykkelig for muligheden for at læse denne bog.  Lindhardt & Ringhof; jeg takker jer inderligt for at bringe denne bog til Danmark og til mig.

Mit hjerte og andre sorte huller af Jasmine Warga

Original titel: My Heart and Other Black Holes
Udgivelsesdato: Juni 11, 2015
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Genre: Ungdomsbøger, realistisk fiktion
Format: Paperback, anmeldereksemplar
Kilde: Modtaget fra Nyt Nordisk Forlag til gengæld for en ærlig anmeldelse
Antal sider: 267 sider 
Min rating: ★★★★/5

Goodreads ⎜Saxo ⎜Bogreolen.dk

16-årige Aysel tænker meget på at dø.

Hendes far har begået en frygtelig forbrydelse, hele byen taler om. Folk hvisker om hende bag hendes ryg, og hun føler sig ikke godt tilpas i sin mors nye familie.

Det er derfor, Aysel har planer om at tage sit eget liv, og der er kun ét problem – hun ved ikke, om hun har modet til at gennemføre det alene.

I et forum på nettet, hvor man kan finde en selvmordsmakker, møder hun Roman, en teenagedreng, der også er meget langt nede – og hun og Roman beslutter at tage herfra sammen.

Roman har allerede sat datoen. Der er kun 24 dage til.

En rørende og dramatisk historie til læsere af f.eks. En flænge i himlen af John Green

Jeg undskylder på forhånd! Jeg er en smule skuffet over Mit hjerte og sorte huller og det fremgår også af min anmeldelse. 

Mit hjerte og andre sorte huller er endnu en historie om selvmord og depression. Jeg havde håbet at den skilte sig ud fra mængden, og selvom det var en god historie, så adskiller den sig ikke fra de andre.

Vores hovedperson Aysel Seran er 16 år gammel, hendes baggrund er tyrkisk og hun har en stor interesse i klassisk musik. Aysel har besluttet sig for at begå selvmord, hun ved bare ikke hvordan eller hvornår endnu. En dag opstår der dog en mulighed for at få en såkaldt 'selvmordspartner' - en som tager sit eget liv sammen med dig. Aysel ser også selv ironien i det at have en selvmordspartner, men hun ser også en fordel i det, da hun frygter at hun bakker ud i sidste sekund.
Jeg siger ikke at der ikke er en 'god grund' til at begå selvmord - jeg vil overhovedet ikke ind i en lang debat om det, men jeg synes at Aysels grund er en smule overfladisk - af mangel på bedre ord. Hendes far er skyld i at en fyr fra hendes skole har mistet livet og det har så forårsaget nogle problemer for Aysel. Selvfølgelig har det da givet nogle problemer for hende og jeg forstår da godt at det er ubehageligt, men jeg synes ærlig talt ikke at det er grund nok til at ville ende det hele. Og jeg forstår godt frygten i at ende op som ham, men altså, alligevel.

Aysel's grund til at tage sit liv er nok det største problem jeg har med bogen; at grundlaget for hele historien er baseret på noget så flygtigt.

Roman. Han er en bedre karakter end Aysel; hans grund er 'bedre', om man så må sige, da han beskylder sig selv for hans søsters død - og det er der måske en smule sandhed i. Han kaster ikke sin depression fra sig i det sekund han finder ud af at han har følelser for Aysel og han mener stadig at livet ikke er godt nok til at leve. Han er mere troværdig og jeg ville ønske at bogen var skrevet fra hans synsvinkel.

Et andet problem er at det hele er så forudsigeligt. Dette er dog et generelt problem i ungdomsbøger. Efter bagsideteksten kan du nogenlunde sige hvad der kommer til at ske og hvornår - og så er der altså ikke meget ved at læse bogen.

Beskrivelsen af depression var dog særdeles fantastisk - indtil slutningen. Det bliver selvfølgelig ikke sagt direkte, men det ene tidspunkt vil hun begå selvmord og det næste er hun simpelthen så forelsket og hun ved at hun ikke vil gøre det. Depression er ikke en knap du kan tænde og slukke, og det er sådan jeg har opfattet hendes indre tumult i slutningen. Jasmine Warga gjorde dog et bedre arbejde end andre forfattere på depressionsfronten så helt dårligt er det heller ikke.

En depression er en tyngde, man ikke kan undslippe. Den hamrer ned over en, får selv de mindste ting, som at binde ens snørebånd eller tage en bid af et stykke ristet brød, til at føles som en tredive kilometer lang vandretur op ad bakke. En depression er en del af en; den sidder i ens knogler og løber i ens blod. Og er der én ting, jeg ved, så er det, at det er umuligt at slippe væk. 

Nu hvor jeg har nævnt alle de ting ved bogen som jeg havde problemer med burde jeg nok også nævne at jeg læste Mit hjerte og andre sorte huller på en enkel aften. Den fangede mig selvom jeg vidste hvordan den ville ende og jeg nød da også historien - bare ikke i nær så stor grad som jeg havde håbet.

Selvom de fleste ungdomsbøger ligner hinanden, specielt når de omhandler emner som depression og selvmord, så synes jeg også at de gør op med en masse tabu'er. Det er 'tilladt' at snakke åbent om depression, selvmord og lignende ting nu i større grad end det var førhen - og det er en af de fantastiske ting ved litteraturen.

Hvis du allerede har læst bogen eller er ligeglad med spoilers;

Omkring det forudsigelige;
Selvfølgelig ved vi hvordan det kommer til gå med det samme vi finder ud af at selvmordspartneren er en dreng - og selv det vidste man jo. De forelsker sig og selvfølgelig begår de ikke selvmord.
Den eneste bog som egentlig har overrasket mig på det plan er All the Bright Places af Jennifer Niven.

Selvfølgelig er jeg da glad for at de ikke begik selvmord - for det er et utroligt dårligt signal at sende, men man forventer altid at de kommer til konklusionen at livet er bedre end de troede.