Viser opslag med etiketten Tellerup. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tellerup. Vis alle opslag

7. juni 2016

Ved første blik, Under overfladen

Under overfladen af Jennifer Echols, udgives af Tellerup d. 21. juni. Modtaget til anmeldelse fra forlaget.
Ved første blik handler om det første indtryk jeg får af en bog; omslag, titel, det første kapitel, forventninger og den første paragraf så I kan læse en smule med. Det vil måske ændre sig som tiden går. 

Denne gang vil jeg snakke om Under overfladen af Jennifer Echols som jeg har modtaget til anmeldelse fra Tellerup. Bogen udkommer d. 21 juni, og hvis første kapitel sætter tonen for resten af bogen kan i godt glæde jer! 

Under overfladen er min første bog af Jennifer Echols, jeg har længe kigget på hendes bøger men jeg har aldrig taget mig sammen til at læse dem. Under overfladen er dog den, som siger mig mest. Vi følger Zoey som har et kompliceret liv med en far som har gjort sin unge elskerinde gravid og en mor som har forsøgt at begå selvmord. Zoey kommer desværre ud for en bilulykke og mister hukommelsen fra én enkelt aften. Da det er en ungdomsbog kommer der også nogle drengeproblemer ind over, men det er ikke vigtigt lige nu. 

Tendensen for tiden er, at jeg læser bøger hvor karaktererne bliver ramt af store ulykker og det er egentlig ikke bevidst. Det er selvfølgelig også tilfældet i Under overfladen. Allerede i første kapitel har jeg lyst til at kramme Zoey og hjælpe hende så godt jeg kan. Jeg elsker dog begyndelsen;


Alle gode svømmere har en historie om hvordan de næsten druknede. Det her er min: 
Under overfladen af Jennifer Echols, s. 5
Det er en utrolig fed måde at begynde en bog på! Jeg har læst den sætning om og om igen for den er egentlig ikke særlig speciel eller mærkværdig. Den rammer bare én på en eller anden måde; her får du historien om hvordan jeg næsten døde. Jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det, og jeg er ikke sikker på jeg kan, men jeg synes virkelig at det er en god begyndelse. Ikke til at glemme.

Jeg kan ikke komme over hvor megen ulykke, der rammer Zoey bare i første kapitel. Selvfølgelig er noget af det ældre hændelser som vi får fortalt, men det ændrer ikke, at jeg har utrolig ondt af hende. Hendes far har gjort sin unge elskerinde gravid men Zoey og hendes mor er dem som er flyttet ud af huset. Zoey's mor prøver at begå selvmord og hendes far gør intet for at trøste hende, han truer hende praktisk talt - for selvfølgelig skal det holdes hemmeligt at moderen skal på 'tosseanstalten'. Derudover behandler Zoey's far hende forfærdeligt, han er totalt optaget af sin mobil og tænker ikke det mindste på hverken moderen eller Zoey.

Første kapitel har helt klart ramt en nerve. Jeg er forbløffet over at jeg allerede føler mig så tæt på Zoey som jeg gør, det er ikke tit at første kapitel rammer så hårdt. Jeg glæder mig til at læse videre og  jeg tror ikke det tager lang tid! Jeg havde svært ved at ligge bogen fra mig for at skrive dette indlæg, så jeg lægger den nok ikke fra mig foreløbig!


21. maj 2016

Ved første blik, Stalker

Stalker af Michella Rasmussen udgives af Tellerup d. 21. juni. Modtaget til anmeldelse fra forlaget. 
Ved første blik handler om det første indtryk jeg får af en bog; omslag, titel, det første kapitel, forventninger og 
den første paragraf så I kan læse en smule med. Det vil måske ændre sig som tiden går. 

Jeg er netop begyndt at læse Stalker af Michella Rasmussen som jeg har modtaget til anmeldelse fra Tellerup. Stalker omhandler Julie som går i 2.g. Hun modtager et brev fra en hemmelig beundrer som, efter et par breve mere, viser sig at være besat af hende.
Både titel og omslag indgyder til en lidt mere uhyggelig ungdomsbog. Det er i hvert fald ikke en hyggelig kærlighedshistorie! 
Stalker udkommer tirsdag d. 21 juni så der er lidt tid at vente! Jeg har dog på fornemmelsen at den er ventetiden værd. 

Efter at have læst prologen og første kapitel glæder jeg mig til at læse mere. Bogen begynder således; 


Julie sidder ved bordet over for mit. Herfra kan jeg se på hende uden nogen lægger mærke til det. 
- Stalker af Michella Rasmussen, side 5 

Indtil videre er den ikke uhyggelig. Selvfølgelig er hans besættelse ikke sund, for allerede nu er det mere end en forelskelse, men jeg forventer at den eskalerer som historien skrider frem.
Jeg er dog glad for at vi allerde er kommet tæt på Julie! Hendes lillesøster, Cecilia, ridder på højt plan og har vundet en masse medaljer og pokaler. Det har Julie dog også, men hun blev nødt til at stoppe pga. en skade. Jeg har en fornemmelse af, at Julie føler sig overset af forældrene og udelukket fra dem. Selvom jeg kun har læst det første kapitel tror jeg ikke at Julie har det godt derhjemme.

Min forventning er selvfølgelig at historien lige så stille bliver mere og mere uhyggelig. Det er dog ikke en særlig lang bog med lige over 200 sider, så jeg regner også med at den er hurtig læst.