Ved første blik, Under overfladen

Under overfladen af Jennifer Echols, udgives af Tellerup d. 21. juni. Modtaget til anmeldelse fra forlaget.

Ved første blik handler om det første indtryk jeg får af en bog; omslag, titel, det første kapitel, forventninger og den første paragraf så I kan læse en smule med. Det vil måske ændre sig som tiden går. 

Denne gang vil jeg snakke om Under overfladen af Jennifer Echols som jeg har modtaget til anmeldelse fra Tellerup. Bogen udkommer d. 21 juni, og hvis første kapitel sætter tonen for resten af bogen kan i godt glæde jer! 

Under overfladen er min første bog af Jennifer Echols, jeg har længe kigget på hendes bøger men jeg har aldrig taget mig sammen til at læse dem. Under overfladen er dog den, som siger mig mest. Vi følger Zoey som har et kompliceret liv med en far som har gjort sin unge elskerinde gravid og en mor som har forsøgt at begå selvmord. Zoey kommer desværre ud for en bilulykke og mister hukommelsen fra én enkelt aften. Da det er en ungdomsbog kommer der også nogle drengeproblemer ind over, men det er ikke vigtigt lige nu. 

Tendensen for tiden er, at jeg læser bøger hvor karaktererne bliver ramt af store ulykker og det er egentlig ikke bevidst. Det er selvfølgelig også tilfældet i Under overfladen. Allerede i første kapitel har jeg lyst til at kramme Zoey og hjælpe hende så godt jeg kan. Jeg elsker dog begyndelsen;

Alle gode svømmere har en historie om hvordan de næsten druknede. Det her er min: 

Under overfladen af Jennifer Echols, s. 5

Det er en utrolig fed måde at begynde en bog på! Jeg har læst den sætning om og om igen for den er egentlig ikke særlig speciel eller mærkværdig. Den rammer bare én på en eller anden måde; her får du historien om hvordan jeg næsten døde. Jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det, og jeg er ikke sikker på jeg kan, men jeg synes virkelig at det er en god begyndelse. Ikke til at glemme.

Jeg kan ikke komme over hvor megen ulykke, der rammer Zoey bare i første kapitel. Selvfølgelig er noget af det ældre hændelser som vi får fortalt, men det ændrer ikke, at jeg har utrolig ondt af hende. Hendes far har gjort sin unge elskerinde gravid men Zoey og hendes mor er dem som er flyttet ud af huset. Zoey's mor prøver at begå selvmord og hendes far gør intet for at trøste hende, han truer hende praktisk talt - for selvfølgelig skal det holdes hemmeligt at moderen skal på 'tosseanstalten'. Derudover behandler Zoey's far hende forfærdeligt, han er totalt optaget af sin mobil og tænker ikke det mindste på hverken moderen eller Zoey.

Første kapitel har helt klart ramt en nerve. Jeg er forbløffet over at jeg allerede føler mig så tæt på Zoey som jeg gør, det er ikke tit at første kapitel rammer så hårdt. Jeg glæder mig til at læse videre og  jeg tror ikke det tager lang tid! Jeg havde svært ved at ligge bogen fra mig for at skrive dette indlæg, så jeg lægger den nok ikke fra mig foreløbig!